31.12.2005:
Lillemands vægt er steget til 91 g idag, så han trives fint. Har indsat et billede af ham under fødte kuld.
Galadriels vægt er nu steget til 1650 g - der er virkeligt spræl i maven. Citrinia har taget godt 300 g på og der er også liv og glade dage i hendes mave. Jeg glæder mig meget til ungerne.
Jeg har opdaget, at der er sket noget med min dagbog. Alt før 1. september er af en eller anden grund forsvundet. Det er jeg meget ærgerlig over, for jeg bruger at gå tilbage og finde oplysningerne. Så ØV.... bare jeg dog kunne få den igen. Dusør gives.... jeg har prøvet at genskabe det ud fra mails og udstillingsresultater, men det er selvfølgelig ikke det samme.
30.12.2005:
Jeg har haft besøg idag af Gitte og Kjeld fra Dolphis Opdræt. De har reserveret en rød hununge og skulle vælge imellem Mercuria eller Kezia. Ungerne er meget ens i farve m.v. så afgørelsen blev truffet på baggrund af, at Mercuria legede sirene fra hun blev taget op, til hun blev sat ind igen, hvorimod Kezia sad og lavede hyggelyde. Så det bliver Kezia, der snart flytter til Dolphis Opdræt. Gitte og Kjeld har forøvrigt lige købt de fleste af Møllersmindes røde dyr. Jeg havde ellers selv kig på et par af mutterne, men først til mølle osv. Så det bliver hos Gitte og Kjeld, at jeg snart skal kigge unger ud. ;o) Det er også godt nok med en anden rød opdrætter lige i nærheden. Dem har vi jo slet ikke nok af. Bortset fra det så har jeg faktisk reserveret en mut hos Møllersmindes Opdræt. En satinskimmel pige Zolena der er født d. 19.12.05. Jeg glæder mig meget til at hente hende i januar. Hun er efter Pluto Star og Duettens Xena.
Det går fremad med Lillemand. Igår aftes, da jeg rensede bure, opdagede jeg, at Lillemand diede hos Nira. Nu havde han selv fundet ud af, hvordan man bærer sig ad. Det så sjovt ud med den lille unge ved siden af den store hununge Leticia. Jeg tager virkelig hatten af for Nira... bedre mor skal man lede længe efter! Og Leticia slægter hende på... hun deltager i pasningen af den lille og det er tydeligt, at han er meget glad for hende. Lillemand vejer 87 g nu... det vil sige, at han nu er kommet over sin fødselsvægt på 83 g! Jeg kan godt mærke, at han nu får mælk hos Nira, for han er ikke så interesseret i sin vælling mere... men jeg synes jo, at jeg stadig skal tilbyde ham noget.
Hertig Åke har forresten parret Filina idag, så der skulle gerne komme røde el. skimmelunger omkring d. 10. marts. Hvis jeg er meget heldig, kan der måske komme satin i kuldet, for der er satin på begge sider. Filinas mor er satinbærer og det er Åkes far også.
Nedenstående et billede af Lillemand og storesøster Leticia, der dier hos Nira
29.12.2005:
Nira's lille adoptivbarn ser ud til at klare sig. Lillemand, som han bliver kaldt indtil videre, er begyndt at nippe lidt grønt og spise hø. Han er ude og få vælling iblandet killingemælk og han har fået mere appetit. Ind imellem kryber han ind under Nira, men jeg ved ikke om han dier. Jeg lægger ham også til ind imellem, men han napper vist en smule i Nira's pa, for hun spjætter lidt. Idag kom han af med sin første store tissetår, da han fik ordnet sin numse efter vællingen. Og hans vægt er kommet op på de 83 g, som er hans fødselsvægt. Jeg er begyndt at tro på, at han nok skal klare sig. Jeg er helt ydmyg overfor, hvordan Nira har taget ham til sig. Hun behandler ham fuldstændig som sin egen unge nu, slikker ham, nusser og ordner hans numse. Hans papsøster, Leticia nusser ham ligeledes og tror også, at hun skal ordne ham bagi. De ligger og sover tæt op ad hinanden og Lillemand følger nøje, hvad storesøster gør.
Trine kom hjem idag fra sit ferieophold hos farmor og farfar. Der var ingen vej udenom... jeg måtte jo fortælle hende de sørgelige nyheder om Monifa og trøste bagefter. Trine blev meget ked af det... for Monifa var jo hendes andet marsvin. Og en af dem, der altid stod op af ruden og skulle snakkes med. Jeg måtte love Trine, at hun får en anden rød hununge en dag, som vi giver navnet Monifa.
28.12.2005:
Virkelig triste nyheder idag! Monifa havde stadig ikke spist noget her til morgen, så jeg havde afgjort med mig selv, at jeg måtte forbi dyrlægen i eftermiddag og få hende aflivet, hvis der ikke var fremskridt eller hvis hun fik det værre. På arbejdet sneglede tiden sig af sted... jeg kunne kun tænke på dyrene derhjemme... Monifa og den lille hanunge.
Jeg kørte 2 timer tidligere fra arbejde og var et hurtigt smut omkring Trines faster, Anne på vejen hjem for at hente Citrinia, der havde været til parring med Julles Felix. Jeg turde ikke vente længere, da Citrinia havde taget godt 300 g på - forventet fødsel d. 14. januar.... Anne mente, at hun var blevet parret d. 5. november, meeen jeg tror nu godt, at det kan ske at blive før. Der var et vældigt liv i Citrinias mave og det føltes bestemt ikke som om, at der skulle være næsten 3 uger til.
Men nu fortryder jeg, at jeg tog den lille afstikker, for da jeg kom hjem, var Monifa død. Stadig lidt varm og med den lille han ved sin side. Nej, hvor har jeg dårlig samvittighed over, at jeg ikke var dér eller var kørt til dyrlægen allerede i morges. Men man håber jo... måske mod bedre viden. Nej, hvor er jeg bare ked af det. Monifa, min allerførste røde muttepige... dejlige blide Monifa, der bare kunne enes med alle. En skøn mut og mor til 2 dejlige kuld før dette sidste fatale kuld! Nu håber jeg bare, at hendes lille hanunge overlever. Han er heldigvis stadig frisk og vil gerne have vælling. Han har kun tabt sig 5 g fra de 83 g, han vejede ved fødslen. Jeg har sat ham ind til Nira, der har unger fra d. 4. december. Disse unger er meget store... vejer alle godt over 300 g, så jeg havde besluttet mig for at tage ungerne fra, så Nira kunne tage sig af den lille. Hun har stadig mælk og jeg har prøvet at lægge den lille til og hun nusser ham gerne. Men han har jo ingen chance mod alle de store unger. Det gik dog ikke helt... Nira blev meget urolig og ledte efter sine unger, så jeg gik på kompromis og satte bare den ene hununge Leticia tilbage og så var Nira rolig igen. Hun sad og slikkede den lille han, mens hunungen diede. Nu skal han bare have lært at die også, håber jeg. Nira's hanunge går nu sammen med Juan, der er sød og overbærende overfor små hanner og hunungen LaToya er kommet ind til Kiara, Cutie, Askepot og lille Jamilla. Det går heldigvis også fint.
Sikken trist dag... godt at Trine er ude hos farmor og farfar, så hun ikke skulle opleve det triste syn, jeg kom hjem til. Monifa vil blive savnet forfærdeligt meget! Hun gav os lysten til at avle røde marsvin og hun har givet navnet til vores opdræt. Niffer var hendes kælenavn. Sov sødt, lille skat! Her bliver så tomt uden dig. :´(
27.12.2005:
Monifas lille hanunge på 46 g er død idag, men det var næsten også ventet. Den anden unge er frisk og får vælling... jeg håber, at han klarer den. Jeg har været til dyrlægen med Monifa idag, da hun stadig ikke spiser. Jeg frygter jo selvfølgelig drægtighedssyge. Jeg har kun kunnet få vand med kalk og druesukker i hende. Dyrlægen gav hende en indsprøjtning med binyrebarkhormon samt antibiotika. Hun havde ikke feber og han følte efter, at der ikke stadig var unger eller andet i hende, men det var der nu ikke. Monifa har desværre heller ingen mælk til den lille, så jeg har lagt ham til Nira nogen gange her til aften. Nira har masser af mælk og den lille ville gerne die. Han virkede helt forbavset over at få mad på den måde, men meget ivrig. Det er jeg glad for, da marsvinemælk jo helt sikkert er det bedste for sådan en størrelse.. og så må jeg supplere op med vælling. Nira ordnede også hans numse, men så ville hun ellers gerne ind til sine egne unger igen. De er fra d. 4. december og godt oppe på de 300 g, men de dier stadig. Jeg kvier mig nu mod at sætte den lille derind, da jeg er sikker på, at han ikke får en chance for at komme til for de store unger. Og Monifa varmer ham da trods alt. Jeg er bare ked af, at jeg har været nødt til at gå på arbejde idag og også i morgen... men så har jeg også fri og kan tage mig lidt ekstra af mutterne.
26.12.2005:
Jeg stod op til en kedelig overraskelse idag. Monifa havde født lidt tidligt på dag 67 og der lå 2 dødfødte unger i spånerne, da jeg stod op og 2 levende, der sad og trykkede sig ved madskålen. Alle ungerne var pakket fint ud og de 2 levende var helt tørre. De døde var våde og kolde på henholdsvis 82 g og 56 g. Alle ungerne var røde hanner. De 2 levende vejer 83 g og så en lille spirrevip på kun 46 g. Ungerne er livlige nok, men den er godt nok lille den ene. Monifa virker lidt trist og stille, så jeg har givet hende kalk og druesukker. Hun sidder med ungerne ved sin side, men jeg har ikke set dem die og Monifa har intet spist endnu. Jeg går ud fra, at ungerne er født ved 8-9-tiden i morges, men ved det ikke med sikkerhed. Så det er lidt trist det hele. Monifa havde heller ikke rigtigt taget på de sidste 14 dages tid.... jo 25 g, men igår, da jeg vejede hende, havde hun så tabt 35 g. Så jeg havde en noget dårlig fornemmelse, der desværre viste sig at holde stik. Jeg håber sør'me, at Monifa snart vil give sig til at spise og interessere sig for sine unger. Jeg har prøvet at give dem en smule vælling og lægge dem til patten... det sidste kunne de ikke rigtigt finde ud af.
Jeg har sat Sera sammen med Sutherland, da jeg opdagede, at Sera var i brunst. Der er nu gået lidt over en en måned siden Sera's uheldige fødsel, så det går forhåbentligt bedre denne gang.
Filina var kommet op på en vægt på 905 g, så hun er så sat sammen med Hertig Åke idag.
Galadriel har nu taget hele 565 g på... hun er sat til at føde d. 29. december, men efter ungernes spark at dømme, kan der godt gå et par uger endnu. Hun har heller ikke åbnet sig ret meget. Jeg tager dog ingen chancer og tager Juan fra idag. Fik delt burene her til aften... så nu går Gala for sig selv og kan få fred til at føde.
Jeg satte endvidere Birdie til han her til aften... hendes vægt var kommet over 1 kilo, så nu var det på tide. Hun er sat sammen med Jappe, da Åke allerede har 2 damer på besøg. Birdie fødte sidste gang d. 2. oktober, så der er gået 2½ måned og det er vist meget passende.
19.12.2005:
Alivan er kommet hjem idag, efter at han har været udlånt til avlstjeneste hos Daylights Opdræt. Han er... også idag.... netop blevet far til et kuld på 3 hos Lea. En gylden skimmel, en gylden crested - begge hunner samt en sort/ gylden han. Jeg skal se ungerne i morgen. Moderen Ibibelle er sort/ gylden.
18.12.2005:
Idag er Niffer's Jazir solgt til en sød familie fra Gistrup ved Ålborg.... de havde en hanunge fra Julles Opdræt i forvejen, så han skal nok komme til at hygge sig. Der er endvidere reserveret en del unger, som først bliver salgsklare primo januar. Alle ungerne vokser godt og stortrives. Min lille røde satinpige er kommet op på 155 g. Hendes søskende Mercuria og Micado, der også var en del større ved fødslen, vejer henholdsvis 200 g og 195 g. Nira's unger Leticia, Lando og LaToya vejer henholdsvis 241 g, 223 g og 255 g. Og Galanthas unger fra d. 29.11. Kalahari, Kezia og Kaya vejer 251 g, 242 g og 255 g.
Cuties unger blev en måned d. 8. december, men hanungerne blev først taget fra d. 12.12. De måtte gerne blive lidt større. De har så gået sammen med deres far Jappe, som blev glad for selskabet, nu hvor han p.t. ikke går med damer. Jazir blev så afhentet idag.... og var nået en vægt på 372 g. Meget fint, synes jeg. Jeg beholder hunungen Jamilla og den anden hanunge Jivani bliver muligvis sat til salg senere.
Den næste, der skal føde, er Monifa... formentlig sidst i december. Ungerne sparker lystigt i hendes mave. Hun har taget ca. 300 g på nu. Galadriel har taget 385 g på, men ungerne mærkes mindre og jeg tror, at vi skal hen midt i januar, før hun føder. Men der er nok flere unger i hende... hun har før fået store kuld.
11.12.2005:
Jeg fik hurtigt nærlæst Latifa's stamtavle og der var sør'me en rød satincrest langt tilbage. Det er Latifas farfars far.... og hun har heldigvis arvet hans satingen... dejligt for mig. Stor og dejlig overraskelse med en satinunge i kuldet... hun bliver selvfølgelig. ;o)
Ungerne stortrives.. de er idag kommet over deres fødselsvægt efter at have tabt et par gram de første dage. Mercuria, Mariella og Micado vejer henholdsvis 130 g, 98 g og 121 g... så det er ganske pænt. De andre unger har også taget godt på. Jeg har fået renset bure idag... vejet mutter og klippet kløer. Og så har Lea og jeg været på det Blå Marked og købe en masse billig grønt... tænk en hel kasse persille for en 10'er, ditto peberfrugter, grønkål og meget mere. Så mutterne har rigtigt frådset i grønt idag.
08.12.2005:
Trine og jeg kom hjem til en overraskelse i dag. Vi var hjemme ved 17-tiden og gik ind for at tænde lys ved dyrene. Jeg så at Latifa havde bygget rede og mindsandten om hun ikke lå og slikkede en unge! Hun havde god tid og ungen var næsten tør, før der skete noget mere.... men hvad var det?... en moderkage, som hun spiste. Lidt fik Latifa dog veer igen og snart bukkede hun sig sammen for at hive en unge mere ud. Latifa er en super omhyggelig mor, der passer på ikke at træde på de unger, hun allerede har født. Unge nr. 2 blev renset og så meldte en ny unge sin ankomst. Efter hun havde slikket den også, kom de sidste moderkager, som Latifa spiste. Der var ikke særligt beskidt i buret efter hende. Latifa fik sin godbid og så lå hun ellers og hvilede sig sammen med sine nye bebser. Jeg havde lige haft tid til at kigge ungerne efter og veje dem. 2 røde piger og en dreng på henholdsvis 127, g, 92 g og 113 g. Pæne unger og livskraftige ikke mindst. Dejligt med endnu en veloverstået fødsel!
Her til aften har jeg haft ungerne ude for at tage billeder... og det er da for vildt! Tror sør'me at den mindste hununge er satin... hun er meget mørkere end de andre og skinner helt anderledes i pelsen. Nu har jeg aldrig haft en nyfødt satinunge før, men jeg er næsten helt sikker! ;o) Faderen til ungerne Juan er satinbærer, det ved jeg godt... men jeg havde ingen andelse om, at der skulle være satin gemt i Latifas stamtavle. Det er jo mest Mette Lybek dyr. En rød satin..... det er simpelthen for vildt!!!
05.12.2005:
Nira's nye bebser trives... de er meget livlige og skønne... der er taget enkeltbilleder af ungerne idag... se under: Fødte kuld på Salgssiden. Skimmelpigen har en hvid bagfod og en lille ørefold på det ene øre, skimmeldrengen har en hvid plet på hagen... så de bliver nok ikke præmie udstillingsdyr i flerfarvet ligesom søster Fiona, men rigtig søde er de da. Den røde pige er fin og blank. Hun kunne godt gå hen og blive rigtig god.
Det går også så fint med Trines nye teddypige... hun er bare så sød. Trine kan ikke finde ud af at kalde hende Jeanne D'Arc, så hun har givet hende kælenavnet Bella. Og smuk det er hun jo, den lille uldtot... rigtig nuttet.
Og så er SanTan i øvrigt sat sammen med Llyn Dinas Ray of Sunshine idag. Ray er en smuk mørk satincrested gylden han - næsten rød, ikke Maria? ;o) - som jeg har lånt af Maria. Det skulle gerne give smukke satinunger i februar. SanTan er ensfarvet gylden, satinbærer...
04.11.2005:
Det har været en rigtig dejlig dag idag. Først havde Trine og jeg hele 12 muttefolk på besøg. Det startede egentlig med, at Maria fra Llyn Dinas skulle låne mig en satincresthan Llyn Dinas Ray of Sunshine og så ville hun gerne se mine dyr ved samme lejlighed. Så ville Susanne fra SunQuicks Opdræt da også gerne med.... og Sanne fra Von Gedebjerg. Nå, det udartede sig hurtigt til, at Anne Marie fra Julles Opdræt, Annette fra Sitanes Opdræt og hendes søn Christian kom, samt Mai-Britt de Wett og hendes mand Erik plus Søren fra Hiawathas, Tinna fra Paimonahs og hendes datter Teresa fra Fingertips Opdræt. Og så selvfølgelig Lea fra Daylights Opdræt. Så vi kiggede først marsvin og derefter spiste vi frokost... rigtigt hyggeligt var det. Bagefter tog vi hjem til Lea og så hendes mutter... hele 5 kuld nye bebser skulle også beundres. Til sidst en tur på Det Blå Marked, hvor ví købte megabilligt grønt til mutterne. En kasse peberfrugter for en 10'er, en kasse persille for 15 kr. En kasse savoykål for en 10'er osv.
Da alle muttefolkene var taget hjem hen på eftermiddagen, skulle Trine, hendes mormor og jeg en tur til Hammel. Mormor havde jo lovet Trine en teddypige og hun var nu klar til afhentning hos Gitte fra Amazings Opdræt.
Trine vidste godt nok ikke noget om aftalen... det skulle være en lille sød overraskelse, så Trine troede blot, at vi skulle til Hammel for at købe strikkegarn til Mormor. Vi fandt hurtigt frem og startede med the og æbleskiver hos Gitte. Trine faldt hurtigt i hak med Gittes søde datter Amalie på 6 år. Og så gik det ud i stalden, hvor der var masser af skønne mutter at kigge på. Trine blev meget glad og overrasket, da hun fik at vide, at vi skulle have søde lille Jeanne D'Arc med hjem... en fin gylden skimmelpige.
Jeanne D'Arc går nu sammen med Holly, Rosas lille hajfinnepige og de går fint i spænd. Holly er lidt større, men Jeanne D'Arc er sød og mild... så der var ingen problemer. (Se billede af Amazing Jeanne D'Arc under Hunner)
Jeg lå på gulvet og kiggede ind på vores nye beboer, da jeg ligesom hørte et grynt. Var det Nira, der var ved at føde? Jeg kiggede hurtigt ind til Nira, der er højdrægtig og havde åbnet sig temmeligt meget, da jeg mærkede på hende i formiddags. Næh, hun lå da meget pænt og stille, så jeg gik ind til Trine med hendes nattøj. Da jeg kom ind 2 minutter senere, var Nira ved at slikke den første unge. En skimmel. Et stykke tid efter meldte unge nummer 2 sig. Også en skimmel. Jeg benyttede lejligheden til at veje unge nr. 1 og se efter kønnet. En skimmelpige på 125 g - stor og fin, dog med én hvid bagfod og en lille ørefold. Unge nummer 2 var en skimmeldreng på 113 g - fin og uden ørefolder. Lidt efter kom så den sidste unge... det blev en stor rød pige på hele 136 g... meget lækker og fin også. Nira fik også store unger i sit første kuld og denne gang gik det også meget let for hende at føde de store unger. En meget god og omhyggelig mor er hun. Så det var en rigtig dejlig afslutning på en herlig dag. Skønt at Nira fødte, mens jeg var hjemme og kunne overvære det. Nå ja, og så har Ivan parret Rosa her til aften også... så det skulle gerne give søde hvirvlede unger først i februar. ;o)
Nira og hendes søde nyfødte bebser: skimmelpige på 125 g - rød pige på 136 g og skimmeldreng på 113 g.
30.11.2005:
Jeg har fået taget enkeltbilleder af Galanthas unger - se under Salgssiden, Fødte kuld. Endvidere er der taget nye billeder af Cuties unger... de er idag 3 uger og rigtigt lækre. Meget ens alle sammen... det bliver svært at vælge, hvem jeg skal beholde! Billederne kan ses under Fotoalbum.
29.11.2005:
Jubiiii! Galantha har født her til aften. Jeg havde lige puttet Trine og hun snorksov, da hun lagde hovedet på hovedpuden. Så gik jeg ind for at checke dyrene og så havde Galantha minsandten veer. Der gik ikke lang tid, før den første unge meldte sig... men Galantha var noget forvirret. Hun sprang væk og begyndte at skrabe i underlaget... så jeg måtte skynde mig at befri ungen for hinderne. Så lagde jeg ungen hen til Galantha og hun begyndte heldigvis at slikke den. Lidt efter kom nummer to og ikke lang tid efter også nummer tre. Galantha havde nok at gøre med at slikke og hun gik meget grundigt til værks. Der blev slikket og trukket i pels og ører med højlydte piv fra ungerne til følge. Ungerne så dejligt store ud og det viste sig at være 2 piger på henholdsvis 109 og 106 g samt en dreng på 115 g. Fine livskraftige unger.... så det var jo skønt.
Midt under fødslen kunne jeg høre rumsteren fra buret ovenover... og det var sør'me Billie Jean, der var kommet i brunst. Det tog Idol sig grundigt af... så nu føder Mîriel og Billie Jean nok på nogenlunde samme tid. ;o)
Så er de 2 første unger født... lidt efter kommer nummer 3
28.11.2005:
Mîriel gik rigtigt og drillede sine burkammerater her til aften... hun var nemlig i brunst og meget dominerende. Bride og Filina syntes helt sikkert, at hun var meget træls. Så mor her fik en idé og smed Mîriel på vægten. 868 g og Mîriel røg direkte ind til Idol, som straks parrede hende mange gange. Hun smækkede nu også numsen lige op i hovedet på ham, så der var ikke noget at tage fejl af. Mîriel er 6½ måned og jeg ville alligevel have sat hende til om en halv måneds tid, men det blev altså nu gr. hendes pæne vægt. Det er træls, at der er så lang tid til de næste udstillinger, for der er mange hunner, jeg bliver nødt til at sætte til han nu. De kan ikke vente helt til februar - marts. Nå, forhåbentligt kan de nå at opfostre et kuld og så blive klar til marts-april.
Og ellers går jeg bare og venter på, at Galantha og Nira snart skal føde....
26.11.2005:
Har haft en rar dag idag - meget tiltrængt oven på den triste oplevelse med døde unger igår! Lea og jeg drog nordpå ved middagstid. Først skulle vi en tur omkring Sindal, hvor Lea havde bestilt en satinhan Maxwell ved Shakespears Opdræt. Maxwell var også rigtig flot, så Lea blev vist rigtig glad for sit køb. Jeg fik investeret i en ekstra duetransportkasse med 6 rum. Praktisk til f.eks. en burløs udstilling. Vi blev ikke ret længe, da vi jo skulle nå flere ting. Så vi satte kursen mod Svenstrup til Julles Opdræt, hvor Anne Marie serverede fik the og æbleskiver. Lækkert! Jeg fik også afleveret Quintus, som jeg har haft til låns nogle måneder. Han har gjort Galantha drægtig og hun kan jo forventes at føde meget snart. Desuden har jeg afleveret min Guldpige, som skal på herrebesøg hos Julles Puff. Jeg skulle også låne et par hanner med hjem, men inden vi kom så langt skulle vi alle et smut forbi Møllersmindes Opdræt, hvor jeg skulle afhente Askepot, en rød hununge født 15.10.05 efter Julles Shania og Julles Quintus. Rigtig sød og forhåbentlig bliver hun mørk. Lene selv, var ikke hjemme, da hun stadig var på fødeafdelingen med sin nyfødte dreng, men den nybagte far Michael tog imod os. Vi fik kigget på de mange søde marsvineunger... Nice's fire unger tegnede også rigtigt godt... selv var jeg ved at stoppe en lille veltypet rød han ned i lommen... skulle virkelig beherske mig. ;o) Nice er mor til min Monifa og Nira... en skøn rød hun med kæmpestore sorte øjne. Anne Marie blev fristet af en af Nice's hununger, som også var superskøn. Efter vores køb, sagde vi farvel til Michael.. synd, at vi ikke også fik set Lene og babyen. Vi kørte derefter til Svenstrup igen. Jeg skulle jo have et par hanner med hjem til låns fra Anne Marie. Til Rosa har jeg lånt Lilledahlgårds Ivan... en skøn crested chokolade dalmatiner... og muligvis satinbærer. Til Fiona og Donna May har jeg lånt Julles Sutherland, Anne Maries dejlige og meget mørkerøde han. Med hannerne vel anbragt i kassen drog Lea og jeg igen mod Låsby. Hjemme fik jeg omarrangeret lidt på dyrene. Så kom Sutherland ind til Donna May og Fiona... det gik stille og roligt. Lidt brummeri selvfølgelig, men snart slappede alle dyrene af. Rosa præsenterede jeg for Ivan i løbegården... Rosa kan jo godt være lidt skrap. Men hun var straks helt vild med Ivan. Hun var ikke i brunst, men hun nussede og slikkede ham, så hun var åbenbart godt tilfreds med mit valg af ny partner til hende. ;o) Her ved sengetide ligger Rosa og Ivan side om side. Det er vel nok sødt. Der er bare virkelig sympati dér.
Den lille ny pige Askepot er blevet anbragt sammen med Evita... og de enes også fint. Så er dyrene blevet fodret af... jeg har renset et par bure og så er det vist også sengetid. I morgen skal Lea og jeg en tur på Bazar Vest efter frisk grønt til mutterne.
25.11.2005:
Der er ingen forandring i ungernes tilstand her til morgen... hverken til det værre eller bedre. Ungerne og Sera er kommet hen til mine forældre, for at ungerne kan få deres vælling én gang i timen, da de ikke spiser ret meget ad gangen. Selv er jeg jo nødt til at passe mit arbejde. :o( Gaaab! Har også været oppe en gang i nat for at fodre.
De vil heldigvis gerne spise, så jeg håber det bedste, selvom de er små og ret svage. De er også begyndt at sige lidt lyde nede i kassen, ellers har de været ret stille. Jeg har snart nogen andre hunner, der skal føde. Måske kan ungerne få lidt mælk dér, hvis Seras mælk er tørret ind. Jeg har fået det råd, at Sera skal have brændenælde, for at sætte mælkeproduktionen i gang, så det vil jeg prøve. Bare hun dog ville nusse lidt mere om ungerne... men det er vist meget normalt, at hunner ikke gider svage unger, har jeg ladet mig fortælle.
Sidst på eftermiddagen blev Niffer's Giana så afhentet. Hun var reserveret af Lone fra Musses Opdræt i Tilst ved Århus. Gianas mor Guldpigen, der nu er blevet helt rask i sin fod, skal så på herrebesøg hos Julles Puff, der har hjemme hos Anne Marie fra Julles Opdræt. Det skulle der så gerne komme nogen spændende satinunger ud af til næste år.
Dårlige nyheder her til aften... Sera's ene lille hanunge opgav ævret ved 20-tiden og de andre 2 små unger ville heller ikke spise mere. Så jeg har tabt kampen. De kunne ikke mere, de små stakler. Mærkeligt nok så nussede og slikkede Sera dem til sidst og veg ikke fra deres side. Et sidste farvel med på rejsen til de små. :o(
24.11.2005:
Det går ikke så godt med Seras bebser... de kan ikke finde ud af at die og de må have vælling i stedet for. De er meget vakkelvorne og rystende, men vil gerne sutte vælling i sig... blot ikke ret meget af gangen. Jeg har prøvet at smøre vælling på Seras patter for at få ungerne til at sutte... men det er ikke lykkedes mig. Er bange for, at der ikke er noget mælk til ungerne... jeg kan ikke presse noget ud. Tror heller ikke, at hunungen har diet alligevel. Hun har nok bare gemt sig under Sera, for prøver jeg at lægge hende til patten, så tager hun ikke fat. De vil derimod gerne sutte på fingrene. Sera er desværre heller ikke ret interesseret i ungerne. Jeg har måtte rense ungerne bagi, hvor der sad indtørrede pøller og hun lægger sig for det meste et helt andet sted end ungerne. Jeg har derfor sat hende i en lille kasse noget af tiden med ungerne, så hun kan varme og nusse dem lidt. Det er meget mærkeligt, for hun har haft unger før og der var der ikke noget i vejen med hendes moderinstinkter. Måske er det, fordi ungerne er så små og ikke følger hende eller dier? Er meget bange for, at Seras mælk tørrer ud, inden ungerne får kræfter til selv at die.
Duchess er blevet parret af Åke til aften, så forhåbentligt kommer der mørke unger og skimler først i februar.
23.11.2005:
Ja, så fødte Sera her tidligt i morges. Jeg vågnede kl. 4, fordi en af mutterne sagde fårekyllingelyden. Så jeg stod op for at checke, hvad der var galt. Da havde Sera lige født den første unge. Kort tid efter kom nr. 2, så jeg måtte massere og varme den første unge, der virkede lidt slap. Der kom i alt 3 unger og bagefter spiste Sera fint moderkagerne. Ungerne er sør'me meget små - 2 dreng på 64 og 68 g og en pige på 82 g. Jeg har aldrig haft så små unger før. Jeg var lige inde og sove en lille time, inden jeg skulle på arbejde... Men da jeg checkede ungerne, inden jeg tog afsted, var alle ungerne varme og lå og kiggede.
Jeg var meget spændt på at se til dyrene, da jeg kom hjem efter arbejde. Havde ungerne klaret dagen? Men heldigvis var der stadig liv i alle ungerne, omend ham den lille slappe stadig virkede lidt slap. Så jeg gav alle ungerne en smule vælling. Jeg har så senere set i hvert fald hunungen die, men hun er jo også den største. Sera slikker og nusser om ungerne... kan måske ikke forstå, at de ikke springer rundt... men de er lidt stille og hviler sig meget. Jeg synes dog, at den lille er frisket lidt op efter sin slurk vælling. De ville alle gerne sutte lidt i sig. Jeg prøvede også at lægge den lille til patten, mens jeg holdt Sera, men det kunne han ikke finde ud af... så han skal måske have en hjælpende hånd her i starten.
Seras drægtighed har været lidt mærkelig. Hendes vægt har faktisk stået stille her den sidste måneds tid og så havde hun tabt sig 50 g de sidste 5 dage, inden hun fødte. Men jeg har hele tiden kunnet mærke liv og Sera har også været glad og frisk og spist godt. Så det er meget underligt... har aldrig oplevet sådan noget før. Normalt stiger hunnens vægt jo meget til sidst. Så jeg håber, at ungerne klarer den, selvom de er små.
22.11.2005:
Nu kan det ikke vare længe, før Sera føder.... hun er helt åben bagtil og hun har også åbnet sig i "ringen" nedenunder. Det mærkes til, at der er to unger. Hun har ikke taget så meget på... ca. 250 g og har tabt sig en anelse de sidste par dage... så mon ikke fødslen er tæt på. Jeg håber på, at der kommer et par dejlige hununger med Sera's gode type. ;o)
Det går godt med Cuties unger... de vokser fint og er rigtigt søde. De har alle moderens dejlige type... skal nok beholde hunungen, hvis hun bliver mørk og så er jeg helt vild med den mindste han. Han er bare så smuk. Nå, nu må jeg vente og se... der er jo mange flere unger på vej.... og jeg kan jo ikke beholde dem allesammen... ;o) Jeg har også flere bestillinger på røde hununger og en rød han, så det ville jo være dejligt at kunne opfylde de ønsker hen ad vejen.... skimmelbestillingerne snakker vi slet ikke om... he-he! Nu kom der jo slet ingen skimler i Cuties kuld (øv).
20.11.2005:
Jeg tog Quintus fra igår... opdagede at Galantha var ved at have åbnet sig knap en cm bagtil. Idag er det dag 70 fra Quintus blev sat sammen med hende. Jappe skulle tages fra idag.... så det var ved at knibe med burpladsen, da jeg også i næste weekend skal låne et par hanner hjem til parring og én til først i december. Så jeg måtte bide i det sure æble og skille mit ene skabsbur ad. I de to første skabsbure er der kun 4 hylder og i det tredje hele 5 hylder. Jeg har så besluttet også at lave 5 hylder i de første 2 skabsbure, da der ikke er plads til et fjerde skab på værelset. Så det projekt gav jeg mig i kast mig over middag idag. Puha, det var sør'me nemmere at samle et skab fra grunden. Jeg havde vist gjort arbejdet for godt, for det var svært at få siliconen fjernet fra fugerne og pillet listerne af, der også have fået en sjat silikone. Men færdigt blev det da... det ene skab altså. Jeg har et helt skab til gode endnu... støn!!!
Så her sent aften, da fugerne var blevet tørre, flyttede Jappe og Gulddrengene ind. Måtte også omarrangere lidt igår for at få plads til Quintus. Birdie og hendes piger samt Guldpigen og Giana kom også på plads, da de gik i hver sin vasketøjskurv, mens jeg lavede skabsbur. Resten af dyrene fra skabsbur 1 går p.t. i tremmebure, indtil jeg får gjort de sidste hylder i skabet klar med spåner. Gaaab! Det bliver nu først i morgen.
Det går ellers bedre med Guldpigens fod... hun er begyndt at støtte lidt på den igen og hævelsen er faldet en smule, så det er jo dejligt.
18.11.2005:
Jeg opdagede sent onsdag aften, at Guldpigen ikke støttede på sit ene forben. Der havde ikke været noget tidligere på dagen og hun spiste også normalt, selvom hun holdt sit ene forben op under sig. Da jeg tog hende ud, kunne jeg se, at trædepuderne var temmelig hævede. Så jeg satte mig straks til computeren og sendte et par mails til nogle af de dygtige opdrættere, jeg kender. Fænomenet hedder "bumble foot" eller pododermatitis med et fint ord. Har endvidere læst lidt om lidelsen i en af Peter Guerneys bøger, efter at problemet var identificeret. Det skyldes en infektion i foden, der kan komme af flere årsager. Ældre eller fede marsvin er mere disponerede, men det kan det jo ikke være i Guldpigens tilfælde. Hun er fra februar i år og hun er bestemt ikke fed. Det kan også skyldes c-vitamin mangel, men det kan heller ikke være årsagen her, da mine dyr får meget frisk grønt hver dag plus foder med c-vitamin i.... men måske hun har stukket sig på foden... jeg har da selv fået splinter i fingeren fra spåner. Hvem ved.... Nå, men lidelsen skal behandles med baytrill og jeg har heldigvis medicin på lager fra min flinke dyrlæge, så jeg satte behandlingen i gang straks. Guldpigen skal endvidere gå på håndklæder for at skåne foden, indtil hævelsen har lagt sig og hun har fået badet fødderne i sæbespåner. Ikke at jeg direkte kan se nogen sår, men der er da lidt hård hud. Guldpigen havde også lige fået klippet negle samme dag... kan der mon være kommet skidt ind den vej.... ikke at det blødte fra nogen af neglene, men måske er jeg kommet for tæt på alligevel. Nå, det nytter jo ikke at gå og spekulere... nu skal hun bare have sin medicin og så håber jeg, at hun hurtigt kommer til at bruge sit ben igen. For det er sør'me synd at hun hopper rundt på 3 ben.
Bortset derfra har jeg lige mærket liv hos Latifa. Hun har taget godt 200 g på nu. Jeg har som tidligere nævnt også mærket liv hos Sera, Nira og Galantha, der har taget henholdsvis 245 g, 455 g og 255 g på. Monifa har taget 160 på nu, så jeg er sikker på, at hun endelig er blevet drægtig. Galadriel har taget 140 g på og det passer fint med, at jeg så hende parret d. 20.10. Jeg venter nu nok ingen unger den første uges tid.... ingen af hunnerne har åbnet sig sig særligt endnu. Men forhåbentlig omkring d. 1. december..... ;o)
15.11.2005:
Er hjemme med halsbetændelse idag.... host! Men dyrene skal jo passes og den har stået på burrens idag. Mutterne er desuden blevet vejet og har fået trimmet kløer.Jeg har også rokeret lidt rundt og sat Duchess sammen med Hertig Åke og Billie Jean samme med Idol. Det er forløbet meget fredeligt. Arthur, der hidtil har gået sammen med Åke, har fået nye burkammerater... nemlig de 2 gulddrenge, som gik sammen med Idol. Det gik også helt uden problemer.... Arthur er den rareste han, man kan forestille sig. Sidst på måneden skal jeg have sat Fiona sammen med Julles Sutherland og Rosa sammen med Lilledahlgårds Ivan.... de nævnte 2 hanner låner jeg af Julles Opdræt og samtidig skal jeg aflevere Julles Quintus, som har gået sammen med Galantha. Galantha er drægtig nu... jeg har mærket liv igår. Det har jeg også hos Nira. Og så må jeg jo konstatere, at Sera desværre ikke var blevet drægtig med Julles Sutherland, som hun gik sammen med hele august måned. Hun gik efterfølgende med Natasjas Juan og Latifa... og da hun ikke fødte før d. 8. november, må jeg erkende, at det er Juan, der er faderen til hendes kommende unger. Sutherland blev taget fra d. 28. august - derefter gik hun alene en uge, før jeg flyttede hende ind til Latifa og Juan. Hun havde taget 100 g på, så jeg var sikker på, at hun var drægtig, men hun har altså snydt mig og Juan har fået fornøjelsen. Jeg har også mærket godt med liv hos Sera, så jeg er spændt på, hvem der føder først af pigerne... Nira eller Sera.
14.11.2005:
Ja, så blev årets sidste udstilling her i weekenden overstået. Tidligt op kl. 5 lørdag morgen... pakke dyr i bilen, hente Lea fra Daylights Opdræt og så afsted til færgen fra Århus mod Odden. Vi var fremme i Knabstrup lidt over klokken 9 og udstillingen gik da rimeligt trods en lidt kedelig start.
Min skimmelpige Donna May og min røde hun Duchess blev afvist ved indtjek på grund af, at de begge havde nogen små ungdomsbylder under hagen. Jeg havde ikke selv opdaget dem ved vask i torsdags... måske er de først opstået siden... for de var meget små, jeg ved det ikke. Men ØV hvor ærgerligt..... jeg havde sådan håbet, at Duchess fik sit 3. cert og var blev min første champion af eget opdræt. Sådan gik det desværre ikke, for de stakkels to mutter måtte ud i karantænerummet og glo hele weekenden. :o(
Så havde jeg kun 6 mutter at udstille og min røde opdrættergruppe var gået i vasken.... heldigvis kunne jeg stadig stille med 2 skimler i opdrættergruppen.
Lørdag fik jeg 2 røde rosetter og 2 præmiebånd... Billie Jean vandt sin klasse over et Hiawatha-dyr og Fiona vandt over Evita i rød skimmel. Bride og Chili var alene i deres klasser og fik altså kun præmiebånd. Idol blev så til gengæld slået af en skimmelpige fra Hiawathas. I opdrættergrupper blev vi nr. 4 ud af 7, så det var da ikke så ringe. Fiona fik sit 3. cert, men da hun stadig er junior, er det jo kun til pynt! ;o)
Søndag gik det noget bedre. Idol vandt denne gang over Hiawathaskimlen og Evita over Fiona. Ja, der kan man se, hvor forskelligt, folk dømmer.... Billie Jean vandt igen sin klasse og kaldt op i BIG sammen med Airforce One fra SunQuicks. Hun vandt sør'me BIG'en på trods af lidt små ører og en lille ørefold. Det var lidt af en overraskelse, men hun har jo den sødeste type og en skøn skøn pels. Så det gav 3 røde rosetter og to præmiebånd og en BIG roset + 2 certer til Billie Jean og Bride (satincrest), der nu begge har 2 certer. Bride fik også en rigtig fin bedømmelse og blev kaldt et meget lovende marsvin. ;o)
Så alt i alt en meget hyggelig udstilling og vi fik snakket med mange flinke mennesker. Lea og jeg havde lejet en værelse i Knabstrup-hallen og fik 3 retter mad lørdag aften og morgenmad næste dag. Det var rigtigt skønt. Men udstillingen trak lidt ud søndag aften og vi kom først med færgen kl. 22.30 og var sent hjemme i Låsby.
11.11.2005:
Igår var det store badedag og jeg fik vasket 7 af mine 8 udstillingsmutter. Idol må vente til i aften.... for klokken blev over midnat, før jeg var færdig med de andre. Jeg håber, at Idol er mere samarbejdsvillig denne gang, for til DM blev han helt panikslagen under badet og bed mig kraftigt i armen. Normalt er han ellers den sødeste mut... han er en af dem, der altid står op ad forkanten og skal kløes under hagen. En rigtig kælefrans! ;o)
Og så skal jeg ellers have pakket alting i bilen i aften... bortset fra mutterne selvfølgelig. Alt skal være parat til i morgen tidlig, hvor vi skal med færgen fra Århus til Odden kl. 7. Så jeg skal op kl. 5 og må hellere være i god tid denne gang. Jeg skal have Lea fra Daylights Opdræt med og hun mobber mig meget, hvis jeg ikke kan overholde tiden... og vi skulle jo gerne nå færgen. He-he!
Jeg glæder mig meget til udstillingen i Knabstrup. Det er min første sjællandske udstilling ... og så endda en dobbeltudstilling. Jeg har de samme mutter med som til DM og håber meget, at Duchess får sit sidste cert. Fiona har også fået 2 certer, men hun er jo stadig junior. Men det bliver i hvert fald rigtigt spændende, hvordan det kommer til at gå.
Mine forældre tager sig kærligt af de andre mutter herhjemme, mens vi er til udstilling. De flytter nærmest ind.... de skal jo også tage sig af vores gamle hund, Jimbo.
Det går også godt med Cuties 3 små unger... de er rigtigt søde og har meget fine typer. Det bliver interessant at se, hvordan de udvikler sig... også farvemæssigt. De er alle satinbærere og farven er p.t dejlig mørk med god underfarve. Cutie er en god mor, der tager sig kærligt af de små.... Kiara, vores lemonagoutipige, går også sammen med den lille familie og hun er meget interesseret i de små og nusser dem gerne bagi. Det er jo skønt, da hun desværre ikke selv får nogen unger.
09.11.2005:
Gaaab! Jeg er ikke ligefrem frisk idag.... Trine fik ørepine i nat og har holdt mig vågen i mange timer... så vi har været en tur forbi lægen idag og Trine skal have penicillin. Nå, men så er jeg da hjemme og kan nyde mine nye røde bebser.
Cutie (Llyn Dinas Cuddles) fik veer igår aftes lidt efter kl. 21.00 - Trine var lige faldet i søvn. De første 3 unger blev født ret hurtigt efter hinanden. Cutie nåede nærmest ikke at slikke den første tør, før den næste meldte sin ankomst. Og hun fortsatte med at slikke sin første unge, så jeg måtte trække nr. 2 fri... den sad stadig halvvejs inde i Cutie og befri den fra hinderne. Nummer 3 kom ud med numsen først, så den måtte jeg også hjælpe fri af hinderne... Cutie var nemlig stadig helt optaget af sine første 2 unger og ænsede nærmest ikke, at der sad en unge halvvejs ude af hende. Nå, men de 3 unger var friske og livlige og mens Cutie var travlt beskæftiget med at slikke dem, kom en moderkage, som hun så kastede sig over og åd. Jeg kunne se, at der stadig var unger i hende. I mellemtiden var Lea fra Daylights Opdræt dukket op for at se resten af fødslen.
Cutie fik veer igen, men der skete ikke rigtigt noget. Det stod på i nok 20 minutter og jeg var da begyndt at tænke i dyrlægebaner..... men endelig kom der en rigtig kraftig ve og Cutie fødte nok en unge... men det var let at se, at der var noget helt galt med denne unge. Den var nok stor men ret uudviklet og nærmest uden pels. Addr! Den havde været død inde i hende et stykke tid... måske derfor at hun pletblødte sidste tirsdag? Kort efter kom endnu en unge af samme kaliber... det var nok derfor, at hun havde så svært ved at føde dem. De var jo slatne og ulækre og kunne ikke selv hjælpe til med at blive født. Puha, det var ikke rart... men godt at Cutie klarede det selv. Kort tid efter kom resten af moderkagerne.... jeg fjernede hurtigt moderkagerne fra de døde unger, da de ikke så ret lækre ud.
Efter fødslen var Cutie træt og skulle hvile sig lidt.... men hun livede hurtigt op, da jeg gav hende majs og persille. Der var så tid til at kigge lidt på ungerne.... det var 2 drenge på 85 g og 94 g samt en pige på 90 g. Meget fine og uden ørefolder. Særlig pigen er meget veltypet. Der er ingen satiner eller skimler blandt de levende unger.... de døde var meget svære at bestemme... de lå inde i en sejg hinde og det var ikke til at se farve, da der nærmest ikke var nogen hår... øv ha, det var lidt en klam oplevelse, men jeg var trods alt glad for at være tilstede ved fødslen og hjælpe Cutie med ungerne.
08.11.2005:
Cutie fødte her til aften 3 søde røde unger... og 2 store døde uudviklede unger nærmest uden pels... det var lidt klamt! Beretning følger i morgen, for nu vil jeg i seng... men her er et billede af den stolte mor med sine 3 fine levende unger - to drenge og en pige
06.11.2005:
Vi kom hjem til lidt af en forskrækkelse i tirsdag. Cutie, der er højdrægtig, havde lidt pletblødning. Heldigvis virkede hun frisk og normal og hun spiste godt. Jeg forhørte mig lidt hos nogen andre opdrættere... for der var ingen tegn på veer eller forestående fødsel. Sisse havde også oplevet pletblødning hos en hun, 4 dage før hun fødte og Maria sagde, at det ikke nødvendigvis var et dårligt tegn, men at ungerne nok var på vej ned i fødselsvejen. Idag har Cutie stadig ikke født... blødningen varede kun den samme dag og Cutie er frisk og glad. Der er meget liv i maven og hun er nu ved at være helt åben. Hun er godt nok stor nu - har taget over 600 g på og jeg kan næsten ikke vente på ungerne.
31.10.2005:
Lørdag morgen blev jeg vækket først af vækkeuret og dernæst af Lea fra Daylights Opdræt. Vi skulle jo til DM i Kolding! Jeg er jo ikke god til at komme tidligt op om morgenen. Og vi havde aftalt at køre kl. 6.45.... men tiden gik og den blev da 7.15, før jeg trillede ind af Leas indkørsel. Jeg havde godt nok pakket det meste, bortset fra grønten, men det skulle jo også ud i bilen og de resterende dyr skulle fodres af... udstillingsmutterne i transportkasser m.v. Så tiden gik og jeg blev endnu en gang mobbet af Lea for min morgensløvhed! ;o)
Nå, vi kom nu til Kolding i god tid og blev checket ind med det samme. Elliott, mit salgsdyr, blev afleveret til transitrummet og de andre mutter kom på plads i deres bure, fodret og vandet.
Om lørdagen kom kun mine ensfarvede røde op... dommeren Jim Fort var rigtig flink, men jeg havde ingen anelse om jeg fik cert eller ej. Kortene blev holdt tæt til kroppen. Men Duchess blev igen nr. 1 ligesom i Kolind. og fik sit andet cert, viste det sig senere.
Vi havde en dejlig dag og aften (bortset fra generalforsamlingen). God mad og hyggeligt samvær! Elliott blev også afhentet af sin nye ejer, Anne fra Odense. Anne har samtidig bestilt en rød hun til Elliott.
Om søndagen havde jeg min gyldne Billie Jean op... hun blev først fejlagtigt dømt sammen med SunQuicks Airforce-One, der er rødøjet og Jean er jo mørkøjet. Men bedømmelserne måtte laves om og det var mit store held, for da hun så var alene i sin klasse, fik hun sit cert på trods af en ørefold. Hun blev endda kaldt op i BIG'en.
Min satincrest Bride havde ikke en god weekend. Hun var slet ikke i humør... sad bare trist i sit bur uden rigtig at spise noget. Maria fra Llyn Dinas hjalp mig med at give hende lidt druesukker for at peppe hende op, men det hjalp ikke. Jeg var da helt bekymret for, om hun skulle være syg, men hjemme igen hos sine burkammerater livede hun gevaldigt op og gav sig straks til at æde. Men hun blev kun 4 ud af 4. Hun var dog med i Marias Opdrættergruppe, som Brides humør til trods blev nr. 2 i sjælden variant.
Det gik godt for mine røde skimler. Fiona blev 1 ud af 2 og fik cert. Endvidere blev hun for anden gang BIG2 og endda Bis Junior 6... så det var jo flot. Evita blev 2/2. Donna May, der nu er over 5 mdr. var rykket en klasse op og blev 1/1.
Min gyldne skimmelhan, Idol vandt også sin klasse. Lis Krøis havde været så sød at hjælpe mig med trimningen og give gode råd. Idol blev rost for sin gode farve i hovedet, men han skal have lidt mere fylde.
Det gik også bedre for mine Opdrættergrupper denne gang. De røde blev 6 ud af 11 og fik meget ros. De levede helt op til racestandarden og matchede hinanden godt. Adspurgt om, hvad der kunne forbedres.... sagde dommeren. Intet. De havde det hele... farve, størrelse... så det var jo flot og jeg var meget stolt. Skimmeltrioen blev 9 ud af 11, men når jeg tænker på de skønne dyr, der blev nummer 10 og 11, så er jeg også godt nok tilfreds med det resultat. Det er jo en svær race og ingen dyr har helt ens skimling.
Sluttelig fik jeg en statuette fra Flerfarvetklubben for resultatet i weekenden, så jeg var ovenud tilfreds med udstillingen. Jeg afsluttede forresten bæreruddannelsen... og afventer resultatet for Sekretæruddannelsen.... men tror nok, jeg har en regnefejl eller 2. He-he! Så jeg må bare prøve igen næste gang.
Flot udstilling afholdt af kreds 3 og dejlige lokaler. Nu ser jeg frem til Knabstrup om 14 dage.
Hjemme igen søndag aften skulle jeg straks forbi mine forældre for at se til Cutie, der jo stadig ikke har født. 605 g har hun taget på nu. Mine forældre havde været lidt bekymrede, fordi Cutie om lørdagen på et tidspunkt havde givet sig til at skrige, som om hun havde smerter. Min mor tog hende op og aede hende og så gik det heldigvis over. Hun spiser ellers fint og virker glad og frisk, selvom hun hviler meget. Jeg var ved at tro, at hun skulle føde, da hun ligesom havde lidt plukveer, men det gik i sig selv igen. Så jeg venter og venter! Jeg har ladet Cutie og Kiara stå hos mine forældre, så der er nogen hos hende om dagen, hvor jeg jo er på arbejde. Jeg tør simpelthen ikke lade hende være uden opsyn, når hun er så stor. Bare hun dog snart føder!
Idag er der heller ikke sket noget på fødefronten.... men der har været en sød familie fra Hadsten og købe Hidalgo. De havde købt en marsvineunge i forvejen, der trængte til selskab.
28.10.2005:
Igår blev udstillingsmutterne vasket efter alle kunstens regler... jeg har fået noget lækker shampoo og conditioner fra Pit-Shop gennem Alabasta og dyrenes pels er blevet meget lækker. De tog det pænt, mutterne....de havde også prøvet det før bortset fra Idol, der tændte helt af. Han var meget bange, den stakkels dreng og bed mig eftertrykkeligt flere gange. Han syntes bestemt ikke, at det var sjovt.... og han er ellers normalt så rolig og sød. Men haps... sikket tandsæt han fik sat i min stakkels arm.
Elliott, der er solgt og skal afleveres på udstillingen, blev først badet idag, da jeg ikke orkede mere igår aftes. Da de 8 udstillingsdyr var færdigbadet og behørigt tørret, var klokken et kvarter over midnat.
Idag mangler jeg bare at give dyrene den sidste overhaling... få tjekket tænder m.v., børstet færdigt og taget de sidste lange hår. Og så skal der pakkes mutteting, sovepose, foder, luftmadras m.m.m.
Ja, Cutie har jo stadig ikke født... og hvis hun ikke gør det i aften, så tør jeg nærmest ikke lade hende alene hjemme i 2 dage, selvom mine forældre kommer og fodrer 3 gange dagligt. Hun har taget næsten 600 g på nu, så hun er bare stor og det er hendes første fødsel. Jeg er godt nok ikke meget for at flytte hende, men mine forældre bor kun 5 minutters kørsel fra os, så jeg må opveje fordele og ulemper.... og køre Cutie og hendes burfælle Kiara over til mine forældre, mens jeg er til udstilling, så hun er under opsyn hele tiden. Cutie er vant til og tryg ved mine forældre.... de har tit fodret, hvis jeg skulle noget og hun har også været på ferieophold, mens Trine og jeg var i Sverige i sommers. Så hun kender også stedet. Og så klarer hun nok de 5 minutters transport i bilen sammen med Kiara. Jeg vil lade hende føde sammen med Kiara, som hun er meget glad for og måske kan Kiara hjælpe til ved fødslen. Kiara får jo desværre ikke selv unger nu, da hun fik kejsersnit i sommers , men måske vil Kiara være glad for at hjælpe til med Cuties unger.
26.10.2005:
Så er jeg ved at have trimmet færdigt til DM... i morgen er store badedag. Cutie har stadig ikke født, så jeg håber sør'me, at hun gør det inden weekenden og ellers må hun gerne vente til efter DM. Jeg er slet ikke glad for at tage fra en højdrægtig hun og Cutie er bare stor nu! Har taget over 520 g på....
24.10.2005:
Vi har idag solgt "Gulddrengen" til en sød familie i Langå. Gulddrengen havde med tiden udviklet fatty eye på begge øjne, så jeg ville ikke længere bruge ham i avlen... og til udstilling duede han selvsagt heller ikke mere. Så efter lang tids overvejelser var jeg kommet frem til, at det var bedre at sælge ham til en sød familie, hvor han ikke bare er en blandt mange andre. Og jeg har jo heller ikke ubegrænset plads til hanner, der bare går og fylder op.
Han blev derfor sat til salg i den blå avis og jeg fik en henvendelse fra en sød dame, der har haft marsvin altid og som bare var faldet for hans billede... Gulddrengen skal nok få det godt.... han har jo et dejligt roligt temperament og er meget kælen. Familien faldt pladask for ham, men det var svært for Trine at sige farvel til ham.... men sådan er det jo desværre hver gang.... hun vil ikke af med nogen af dyrene... og der er gråd og tænders gnidsel, når en unge skal sælges..... ikke at vi har solgt såååå mange... vi har jo stadig beholdt de fleste selv. He-he!
Cutie har stadig ikke født... så vi venter og venter og....... nå, der kan nok godt gå nogen dage endnu. Jeg har haft en ekspert til at mærke på hende og hun mente, at der nok gik en 10 dage endnu. Cutie har ellers taget 510 g på nu!
23.10.2005:
Idag har vi været en tur i Århus for at aflevere Citrinia til parring hos Julles Felix, der ejes af Trines faster, Anne. Citrinia er 5½ måned nu og vægten er kommet op på hele 933 g, så det er vist på høje tide.
Felix er en stor rød dreng på hele 1210 g - han er godt 1½ år, men har endnu ikke været i avl. Men han syntes vist godt om at få damebesøg.... han brummede lystigt og han forsøgte også at hoppe på Citrinia, men det var hun p.t. ikke interesseret i. Det hele forløb dog meget fredeligt og det varede ikke længe, før de spiste hø sammen og lå ved siden af hinanden og hyggede sig. Citrinia skal være på herrebesøg godt 5 uger, så vi er rimeligt sikre på, at der kommer unger ud af besøget. ;o)
Der er indsat et billede af Felix under hanner.
Jeg er ved at have trimmet færdigt til DM. 6 ud af 8 dyr er klar nu, så det skal nok gå. Det er heldigvis meget nemt denne gang, når de lige har været trimmet til Kolind.
21.10.2005:
Der er rigtigt liv og glade dage i Cuties mave... ungerne drøner rundt derinde og man kan høre tænderskæren.... men om Cutie har tænkt sig at føde... næeh, ikke endnu!
20.10.2005:
ØV, jeg havde godt nok håbet på en satinskimmel i fødselsdagsgave, men Cutie har åbenbart ikke tænkt sig at føde idag. Hun har taget 490 g på, men har ikke rigtigt åbnet sig endnu. Så der kan godt gå nogen dage, før der sker noget.
Jeg har sat BabyAngels Galadriel sammen med Juan idag.... jeg opdagede, at Gala var i brunst og satte hende straks sammen med Juan, der har parret hende rigtig mange gange. Så der skulle gerne komme noget rød satin til mor her sidst i december. ;o) Jeg havde også overvejet Idol til Gala, men han må altså gerne vokse lidt endnu, før han får lov. Han skal jo gerne være i form til både DM og Knabstrup.... så kan det ikke nytte, at han bruger for meget energi og huld på damer endnu.
Monifa har jo gået med Jappe siden 4. september og har ikke taget på overhovedet.... men her til aften er hun blevet parret igen af Jappe, så nu kan man jo håbe på, at der er gevinst denne gang.
14.10.2005:
Rosa's og Lafayettes hanunger er taget fra idag og hygger sig nu sammen med skimmeldrengen Idol. Geordie og Gold Wind er præcis en måned idag og Hidalgo 3 dage yngre. Jeg tør næsten ikke sige, hvad de vejer... drengene. Jeg kan bare godt lide, at de har gået sammen med deres mor, indtil de er en måned gamle, selvom de så vejer over 300 g... de har diet, indtil for få dage siden og de har ikke udvist overdreven han-adfærd, så jeg har ikke haft de store betænkeligheder ved at lade dem gå sammen.
Rosa og Lafayette har sat hanungerne på plads, hvis de brummede for meget og de har ikke forsøgt at hoppe på deres søstre eller mødre. Men det er nu også første gang, at jeg har haft unger, der er så store som 1 måneders. Hidalgo vejer 424 g - Gold Wind 397 g og Geordie 355 g!
Uha, begge Birdies unger tegner godt..... jeg kan næsten ikke vælge og så beholder jeg nok dem begge indtil videre. He-he! Ilyana har perfekte aftegn og rigtig god skimling og Izaleen er en meget mørk skimmel! Der er nye billeder af ungerne under Fotoalbum og hunner.
Jeg mener at have mærket liv hos Sera idag. Det passer også meget godt med forventet fødsel sidst i oktober.
Jeg skal vist også til at tænke på at trimme lidt igen.... Billie Jean havde lidt for lang pels til sidste udstilling og jeg skal endvidere have kigget på Idol, der får sin debut i Kolding.
Og så venter jeg bare på, at Cutie snart skal føde.... 360 g har hun taget på nu!
Åke har taget alt det tabte på igen og lidt mere til! Han er bare helt frisk igen... hvor er jeg da glad for det. Han er bare så sød og køn.
12.10.2005:
Cutie har taget 340 g på nu og jeg har hørt tænderskæren fra hendes mave idag. Jeg tror, at der er 3 unger. Hun skal føde omkring d. 20. oktober. Så det bliver bare rigtigt spændende, om der er satin i kuldet.
Jeg fik renset alle burene idag og vejet dyrene. Nu skal de lige have en bid godnat grønt, inden jeg går i seng.
11.10.2005:
Mine mutteunger vokser bare helt vildt. Rosas dreng Hidalgo er kommet op på hele 386 g - han er fra 17. september.... en lækker basse... og de andre følger godt med. Næste kuld ventes omkring 20. oktober. Det er Cutie, der skal føde der. Jeg ved stadig ikke m.h.t. Latifa og Sera..... har ikke mærket liv endnu. Nira og Monifa går med Jappe... og har gjort det en måneds tid. Nira har taget pænt på, men Monifa vejer stadig det samme. Hmmmmm. Mærkeligt, der har da ikke været problemer med at få hende drægtig før.
Åke er blevet helt rask igen og tager pænt på.... det er vel nok dejligt, for jeg var sør'me lidt bange for at miste ham, min dejlige svenske røde skimmeldreng. Han er jo ret vigtig for den videre avl.
Vores skimmelpige Niffer's Citrinia skal snart til han..... hun er 5 måneder og vejer allerede 850 g. Det er planlagt, at hun skal sættes sammen med Julles Felix, som er en dejlig rød han, der ejes af Trines faster Anne. Han er efter Sagstugans Östen og Natasjas Röde Vanja, så det er rent svenske linier.
Dernæst skal jeg have planlagt, hvem min dejlige satinhun BabyAngels Galadriel skal sættes sammen med. Hun er så mørk, at hun faktisk er en rød satin.... har overvejet Juan, der er satinbærer. Men det kunne også godt blive Idol, min svenske skimmelhan, der også har satin i stamtavlen. Han måtte dog gerne blive lidt større først. Gala har fået et kuld sidste gang d. 11. august, så der skal ikke gå så længe endnu, før jeg sætter hende til. Næste hun i avl bliver nok SanTan sidst i november. Til hende har jeg fået lov at låne Llyn Dinas Ray of Sunshine af Maria. Det kan jo kun blive et skønt kuld, for Ray er en virkelig lækker mørkøjet satincrested han.
09.10.2005:
Så fik jeg tilmeldt til DM samt Knabstrupudstillingen i november. 8 dyr skal jeg have med. Trine kan desværre ikke deltage på udstillingerne, da hun skal være hos sin far de weekender... men det er måske meget godt, når det er over 2 dage.
Jeg stiller op med næsten de samme dyr som i Kolind.... mine 3 skimmelpiger Evita, Fiona og Donna May - de 2 røde Chili og Duchess - 1 eng. crested gylden Llyn Dinas Billie Jean samt satincrestpigen Llyn Dinas Here Comes The Bride. Dertil kommer min nyerhvervelse Idol, skimmelhannen fra Sverige. Jeg prøver også med Opdrættergrupperne igen.... jeg glæder mig allerede... det skal nok blive hyggeligt.
Mutterne frådser rigtig i grønt.... Lea og jeg har været på Det Blå Marked idag og aftage en masse grønt. En stor kasse savoykål for en tyver - ditto for en kasse peberfrugter osv. Så det er rigtigt skønt for mutterne, når jeg nu ikke kan finde så meget lækkert græs og mælkebøtter for tiden. Det går jo desværre den vej, selvom vejret er rigtigt skønt endnu. Vi har også fået mere lækkert hø hjem til 15 kr. ballen, så nu kan vi klare os et stykke tid.
08.10.2005:
Jeg kom jo alt for sent i gang med at vaske dyrene, fordi Åke har været syg. Torsdag gik med at pusse og nusse om den lille dreng, så først igår fik jeg vasket mutterne... og det tog sin tid med 9 dyr, skal jeg hilse og sige. Desuden skulle transportkasserne renses og fyldes op med friske spåner og hø... der skulle pakkes tasker, udstillingsbræt, skåle, vandflasker og andet tilbehør. Først kl. 01.30 kom jeg i seng. Gaab!
Her til morgen hørte jeg ikke vækkeuret... det er ellers min mobil, der skulle vække mig, men den har kimet, uden at jeg har hørt en pind! Heldigvis vågnede jeg kl. 6.43 med en følelse, at der var noget galt. Hold da op, hvor vi kom ud af fjerene ... ud i bad og fik pakket dyrene i kasserne - proppet maden i tasken og så afsted. Ca. kl. 9.00 trillede vi ind i Kolind og kunne heldigvis blive indtjekket med det samme.
Så var der stress på med at få indkvarteret dyrene, givet mad og fyldt vandflasker, inden de første dyr skulle op.
Først kom de ensfarvede røde på bordet og det gav cert til Duchess... men begge hendes forældre er også champs, så det forpligter jo. ;o) Duchess har også en god farve, synes jeg og et sødt hovede. Chili blev nr. 2... hans farve er ikke helt så god, men han har en god type og størrelse.
Det gik rigtig godt med skimlerne.... både Fiona og Donna May fik cert... Fiona blev endda BIG2 og kaldt op i BIS'en. Det var flot, synes jeg.
Anne Marie fra Julles Opdræt havde også 2 skimler med, så det var en stor flot skimmelgruppe denne gang. ;o)
Det eneste jeg kunne ønske bedre, var dommerkommentarerne. 2 linier på bedømmelsessedlen giver ikke megen vejledning. Man vil jo gerne vide ens dyrs gode og dårlige sider....men det var der vist flere, der var meget utilfredse over den engelske dommer. Den tyske dommer Herbert derimod gav en god lang kritik af dyrene.... som man kunne få noget ud af. Min crestede gyldne Llyn Dinas Billie Jean blev 1 ud af 2. Hun er vokset godt på det sidste, så opdrættergruppen i crestede gyldne blev noget uens for Maria, desværre.
Llyn Dinas Here Comes the Bride... min smukke satincrestpige fik en flot bedømmelse, men blev slået af Marias dejlige han Ray of Sunshine. Ingen af dem fik desværre certer... Herbert var lidt fedtet med certerne... tror kun, han gav 5 i alt. Han synes også, at vores gyldne satin'er er røde... i Tyskland skal de gyldne åbenbart være meget lysere. ;o)
Det gik ikke helt så godt med opdrættergrupperne.... de røde blev 7 ud af 10 og skimlerne nummer sjok! ØV! Der ville jeg ønske, at det havde været Herbert, der havde dømt opdrættergrupper. Han var henne og beundre vores og Stars skimler... i Tyskland har de ikke så flotte skimler og han sagde til mig, at hvis han havde dømt opdrættergruppe, så havde min skimmelgruppe sør'me vundet! Det lunede jo... og der kan man se, hvor forskelligt dommerne dømmer! Nå, men bedre held næste gang. Pigerne kommer med igen til DM i Kolding.
Trine havde Citrinia med i børnedyr og fik en andenplads. Det var Trine vist ikke helt tilfreds med... hun vil jo så gerne have en pokal med hjem... He-he! Men så vandt Citrinia da vægtkonkurrencen for hunner under 5 måneder.
Endeligt havde vi Kiara med i kæledyr og der var vi oppe i hård konkurrence og blev 4 ud af 6.
Vi fik afleveret teddypigen til Poul fra Sparaxis og snakket med mange søde muttemennesker. Så det har været en fin udstilling og en dejlig dag. Lea, fra Daylights, Trine og jeg sluttede dagen med at spise på Mac D på Grenåvej i Århus... hvor vi også mødte et par andre marsvinefolk.
Nå ja, og så glemte jeg vist at sige, at jeg fik Llyn Dinas Mîriel med hjem... en lækker crested gylden pige fra 14. maj.
Hjemme var det første, vi gjorde at kigge til Åke... men han er heldigvis i god bedring. Det er dejligt at se ham interesseret i madskålen igen! Han er også begyndt at tage på i vægt igen.... staklen havde tabt sig knap 80 g. Og man bliver jo bekymret for sådan et kræ....
06.10.2005:
Så nærmer udstillingen sig og jeg er næsten færdig med at trimme. Jeg glæder mig meget til udstillingen og til at møde en masse flinke marsvinefolk igen. Det er altid hyggeligt med en muttesnak!
Vi skal også aflevere den lille teddyhun fra Malaxis Opdræt på udstillingen til Poul fra Sparaxis. Trine er ellers blevet helt vild med hende. og for at det ikke skal være løgn...hvad har Trines mormor så gjort? Ved Gud lovet barnet en teddyhun, som hun så vil betale.... selvom mormor ellers mener, at vi har dyr nok!
Ellers så trives ungerne... både Birdies nye og Rosas samt Guldpigens unger.
De to sidstnævnte kuld vejer alle omkring eller over de 300 g.
Birdies små skimmelpiger tager også fint på. De er bare så søde og Birdie er også en rigtig god mor. Det er så skønt at se.
Jeg vågnede ellers op til en forskrækkelse igår. Åke kom ikke ud af huset sammen med sine burkammerater igår, da jeg fodrede dem med majs og det er ellers en lækkerbidsken. Jeg tog Åke ud og opdagede til min skræk, at han havde tynd mave og lidt flåd fra øjnene. Ind og ringe til dyrlægen! Men de havde desværre først tid kl. 14.00. Det skal siges, at jeg var hjemme på grund af en ridse på hornhinden. (Trine var kommet til at prikke mig i øjet) Heldigvis kan man sige... at jeg var hjemme altså. Nå, jeg turde ikke vente til kl. 14.00, så jeg hentede baytril hos Lea og gav Åke 0,2 ml samt zoolac for maven og badede hans øjne i kamillethe.
Kl. 14.00 stillede vi hos dyrlægen... det var heldigvis den marsvinekyndige af dyrlægerne. Han har selv haft 50 marsvin og ved alt om dem. Åke fik en grundig undersøgelse... han kunne ikke høre noget på lungerne, men der var lidt betændelse inde i mundhulen foruden det ved øjnene... dyrlægen mente, at det kunne være en forkølelse eller begyndende lungebetændelse og sagde god for min forbehandling. Åke fik et ekstra skud baytril og jeg skulle fortsætte med zoolac, baytril samt give Åke godt med væske. Inden for et døgn skulle jeg kunne se en bedring.... han mente, at der var gode udsigter for Åke. Heldigvis.
Idag går det også lidt bedre med Åke... han spiser lidt nu og jeg fortsætter behandlingen.
02.10.2005:
Jubiiiii! Birdie har født 2 skimmelunger her til morgen - piger på henholdsvis 124 g og 118 g. De har fine aftegninger - den ene pige har et par enkelte hvide hår i hovedet og den anden er meget mørkt skimlet. Ørerne er store og fine uden folder... nu skal de bare falde lidt på plads. Ungerne er naturligvis på standby, indtil jeg ser, hvordan de udvikler sig. ;o)
Jeg var inde og kigge til Birdie kl. 7 i morges og da var der ingen unger... jeg så ind igen kl. 9 og da lå der 2 fugtige unger ved siden af hende. Birdie havde ryddet pænt op efter sig - ikke så meget som en blodig spåne! Det er dejligt, når det går så fint, for man er jo altid spændt, når det er en førstegangs-fødende, men Birdie har klaret den til UG!
Jeg tror derimod, at Latifa har aborteret eller absorberet fostrene. Hun havde taget 173 g på i løbet af den første måned, men nu har hun tabt en god del af vægten igen... hun var ellers sat til at føde d. 8. oktober, men jeg kan ikke mærke liv eller unger i maven. Jeg kan heller ikke mærke liv hos Sera endnu.... hun har taget pænt på, men jeg tror, at hun er måske først er blevet drægtig i anden brunstperiode og skal så først føde sidst i oktober.
Men jeg har mærket liv hos Cutie... hun forventes at føde omkring d. 20. oktober - jeg tror, at der er 2-3 unger. Og her imellem en satinskimmel, tak!
Rosas dreng Hidalgo vejer 290 g nu.... kun 14 dage gammel... han har virkelig krop og fylde. Han er sat til salg på salgssiden - salgsklar d. 17. oktober. Hvem vil mon have en dejlig trefarvet satinbærerdreng? ;o)
01.10.2005:
Vi er kommet godt hjem fra Sverige med vores nye skimmeldreng Idol... han er meget lækker og har et dejligt temperament. Linda fra Notre Dame var rigtig flink og vi fik flere gode kontakter... bl.a. til Ewa fra Polka Pigs, der havde den lækreste satinskimmel med på udstillingen.... uha, uha-da-da! Desværre ikke til salg, men vi har bestilt en af slagsen han eller hun, det er lige meget. Med os hjem er også en lille teddyhun til Sparaxis Opdræt. Trine er allerede helt forelsket i den lille bebs, men hun er også meget sød og rolig.
Det gik nogenlunde med at finde Stehag... men vi havde også fået en god kørselsvejledning... desværre nåede vi ikke at hilse på Lene fra Asterex, da hun var kørt lidt før, at vi kom. Vi var først fremme ved 13-tiden.
Udstillingen var burløs, så det var desværre lidt svært at beundre alle marsvinene, men vi havde rigtigt kig på en skøn rød satincrested hun SCH Marshas Marelle - uha, hun måtte også gerne være kommet med hjem!
Ellers var der flere racer, som man ikke ser på udstillinger i Danmark: magpie, harlekin, lunkyara (eller hvad det nu hedder) og endda skinnyer.
Så alt i alt en god dag... men laaang for Trine. Vi spiste på restaurant i Vig lidt før Sjællands Odde - HotPot hed den og det var simpelthen det lækreste mad, vi har smagt og super betjening. Det kan kun anbefales! Der var 2½ time til færgeafgang og Trine var både træt og sulten... men maden kvikkede hende rigtigt op og kokken lavede tryllekunstner for hende.
Vel hjemme har vi fået installeret dyrene og de har klaret turen flot. En gang aftenfodring inden sengetid og alle mutter var tilfredse.
Mine forældre havde været forbi tidligere på dagen og set til mutterne og fodret lidt og... Birdie har ikke født endnu! Måske i morgen....
30.07.2005:
I morgen skal vi til Sverige og hente vores nye gyldne skimmelhan Idol... og vi glæder os meget. Vi skal hente ham på marsvineudstilling i Stehag. Så det bliver spændende også at opleve en svensk udstilling. Selvom det var yderst vanskeligt at få adressen på udstillingsstedet.... jeg har rykket flere gange, spurgt Svensk Marsvineklub og til sidst efter at have rykket i øst og vest, blev jeg anbefalet at spørge Lene fra Asterex' Opdræt, der udstiller meget i Sverige. Og det viste sig at være en rigtig god idé... Lene skal selv deltage på udstillingen og jeg fik bare en super kørselsvejledning. Vi skal desuden have en teddy med hjem til Sparaxis Opdræt fra Jens Lindberg, Malaxis. Så vi skal meget tidligt op i morgen... med færge fra Århus til Odden kl. 7.00... derefter kører vi mod Helsingør og tager færgen til Helsingborg og så er der knap en times kørsel til Stehag. Jeg har Trine med, så vi orker ikke den lange tur over Fyn og tage broen... det er mere afvekslende og afslappende med færgen, når man har et barn på 5 år med. ;o)
Vi har reserveret Idol hos Linda fra Notre Dame - han er en veltegnet skimmelhan, født 13.5.2005 og skal bruges til vores gyldne piger. Han er muligvis satinbærer, da der er satin på både hans mors og fars side. Så vi håber naturligvis på kommende satinskimler og satincrestede skimler! ;o) Håbet er jo lysegrønt, ikke?
Jeg havde også håbet, at Birdie havde født på nuværende tidspunkt. Hun var sat til at føde d. 29.9., men endnu er der ikke sket noget trods liv og glade dage i hendes mave. Jeg er lidt ked af at tage afsted i morgen, hvis hun ikke når at føde forinden, men så må jeg jo bare sende mine forældre på tilsyn hos damen i morgen. Jeg vil i hvert fald ikke være væk en hel dag, uden at nogen kigger til Birdie.
27.09.2005:
Idag har jeg reserveret Niffer's Elliott til Anne fra Odense. Anne er samtidig interesseret i en ubeslægtet hun fra enten Sera's eller Galanthas kommende kuld, så hun kan prøve at avle lidt rød. Dejligt med en kommende ny rød-opdrætter. Dem er der efter min mening alt for få af.... sådan nogen dejlige dyr! Anne har 11 marsvin i forvejen, men p.t. ingen røde.
Jeg har i forvejen reservationer på en rød hun og en rød han samt et stort antal skimmelreservationer.... ;o) Men p.t. har jeg jo næsten beholdt dem alle selv. Og stiller med en opdrættergruppe på 3 skimmelpiger i Kolind. Det er jeg meget spændt på..... de er rimeligt ens.
Rosas og Lafayettes (Guldpigens) unger vokser fint.... Hidalgo og Holly vejede igår 210 g og 202 g (9 dage) mod Guldpigens unger Gold Wind, Geordie og Giana på 210 g, 186 g og 175 g (12 dage)
Filina fra Møllersminde vokser også stærkt.... 479 g nu! Så hun skal som nok indhente det tabte fra en uheldig start på tilværelsen, hvor moderen døde af drægtighedssyge.
Ellers går vi og venter på, at Birdie skal føde. Hun har taget ca. 305 g på nu... og jeg tror kun, at der er 2 unger. Det er også meget fint for en førstegangsmor. Hun er begyndt at åbne sig lidt... forventet fødsel d. 29.9.
Og så trimmer jeg og trimmer og.....
24.09.2005:
Idag har Trine og jeg været med Lea fra Daylights Opdræt i Bazar Vest og købe en masse dejligt grønt til dyrene: Majs, agurker, peberfrugter, persille... man får virkelig noget for pengene dér. Lige nu guffer mutterne lystigt løs af majsen og persillen er også prøvesmagt og godkendt. Kæmpe bundter med krus- eller bredbladet persille for en 10'er og en hel kasse agurker (12 stk.) for 25,- kr. Det er da til at forstå.... så vi fik fyldt bagagerummet godt op.
Igår fik jeg trimmet en god del af dyrene... jeg synes faktisk, at de ser helt pæne ud nu.... så måske når jeg alligevel at blive klar til tiden.
22.09.2005:
Efter burrensningen idag har jeg flyttet lidt rundt. Birdie er sat for sig selv, da hun forventes at føde om ca. 1 uges tid. Hun har taget knap 300 g på. På den anden side af glasset går Only, så de kan kigge ind til hinanden og ikke føler sig alene.
Den anden dag måtte jeg skille Alivan og de små hanner Elliott og Åke ad. Alivan havde givet stakkels Elliott et hak i tuden og de gik hele tiden og klaprede tænder af hinanden, mens Åke holdt sig i baggrunden..
I stedet satte jeg Arthur ind til drengene og det går meget bedre. Arthur er lige så rar, som han er stor. Dog skulle han lige først hoppe på begge drengene, så den vilde jagt gik.... men uden at nogen klaprede tænder af hinanden. Nu går de så fint sammen.
Alle de små unger trives også. Guldpigens unger Gold Wind, Geordie og Giana vejer henholdsvis 158 g, 148 g og 142 g. De er 8 dage idag. Guldpigen er en fantastisk mor.... hele tiden nusser hun om ungerne, vasker dem og konstant hænger der unger under hende og dier.
Rosas 2 bebser Hidalgo og Holly vejer 150 g og 141 g, så de er også godt med, selvom de kun er 5 dage nu. Rosas bebser er meget livlige og ligger tit ovenpå Rosa og hygger sig. Og der er ingen ventetid, når de vil die. Det er jo fordelen ved, at de kun er to.
Filina vokser også fint... hun vejer 440 g nu og mine små gyldne piger Lady og Maid Marian er oppe på henholdsvis 454 g og 354 g.
Jeg skal altså i gang med at trimme lidt mere! Alle racedyrene har fået den første omgang, men jeg er langt fra færdig. Heldigvis er der ingen, der har særlig lang pels bortset fra Alivan og jeg overvejer faktisk kraftigt at lade ham blive hjemme, da han har fået en del hvide hår i hovedet.... at han er så træls at trimme spiller måske også lidt ind... ;o)
17.09.2005:
Her til morgen har Rosa stadig ikke født.... hun vejer godt 1300 g og har taget omkring 300 g på, så jeg regner ikke med, at der er mere end 2-3 unger. Hun er måske heller ikke så langt henne, som jeg går og tror.... har jo ikke set parringen. På den anden side har jeg da mærket godt med liv i maven de sidste ugers tid. Men hun er lidt urolig idag og går ikke så kraftigt til foderet, så det kan jo være, at det sker idag. ;o)
Lafayettes unger ser rigtigt fine ud.... de har alle flotte ører uden ørefolder og de dier nærmest konstant. Godt at Lafayette er sådan en tålmodig og god mor.
Jubiii - her sidst på eftermiddagen gik Rosa i fødsel. Hun havde også været ret urolig og gik og skrabede i underlaget. Hun begyndte så at sige den lyd, som muttemødre gør, når de snakker med deres unger... og så vidste jeg, at der nok snart skete noget. Ganske rigtigt... Rosa begyndte at få veer, grynte og kigge sig bagi. Pludselig var den første unge der. En tre-farvet unge... først troede jeg den var gylden-sort og hvid, men da den tørrede, viste den sig at være gyldenagouti i stedet for sort. Men stor og meget nuttet. Da Rosa havde slikket ungen, som allerede kravlede livligt rundt, meldte nummer to sig på banen. Denne unge var gylden og hvid.... og snart hørte man små spæde piv fra den også. Jeg havde sendt en hurtig SMS til Lea fra Daylights Opdræt: "Føder nu" og der gik ikke 5 minutter, så stod Lea der. Da var den anden unge lige kommet ud. Vi fik undersøgt ungernes køn - den trefarvede var en dreng på 122 g og den gylden-hvide en hun på 114 g. Så det er store og fine unger. Rigtigt søde aftegninger har de. Hanungen blev straks døbt Hidalgo.... det var straks sværere at finde navn til hunungen. Lea kom med alle mulige mere og mindre opfindsomme navne.... men på en eller anden måde tror jeg ikke, at hun kunne finde på at bruge de navne selv.... Hulda, Hanne, Hopsedasse, Hopla... ja, sågar Hestefjæs. Hvad mener I? Til sådan en sød lille muttepige. Næeh, jeg måtte hurtigt finde på et bedre navn og hun kommer til at hedde Holly! ;o)
16.09.2005:
Der er rigtigt gang i Guldpigens unger - de spiser alle fint hos deres mor og vægten er nu stigende, efter de havde tabt et par gram det første døgn. Lidt frisk græs er lige i ungernes smag:
14.09.2005:
Så fik Lafayette endelig sit kuld. Jeg har ellers gået og ventet og ventet her de sidste dage... ungerne var ventet allerede fra d. 8. september, så det har trukket ud.
Jeg havde lige kigget til Lafayette (Guldpigen), da telefonen ringede. Der gik vel et kvarters tid og da jeg kiggede ind til Guldpigen igen, lå der 2 unger, som hun var ved at rengøre. Der gik ikke lang tid, så meldte nr. 3 sig på banen. Det var alle store og livskraftige unger.... den sidste var dårligt nok 5 minutter gammel, da den begyndte at kravle rundt. Ikke engang tør endnu. Guldpigen er en meget opmærksom og omsorgsfuld mor.... så det er jo skønt. Hun passer ungerne så fint... er om dem hele tiden. Og der gik ikke lang tid, før ungerne begyndte at die.
Jeg fik undersøgt kønnet på ungerne, mens Guldpigen spiste et fortjent grøntfoder. 2 hanner og 1 hun... og hvad der i starten, mens ungerne var våde, lignede satinunger, viste sig at være ensfarvede buff unger, da de var tørre. Tja... O'Malley er ellers satinbærer efter DKsvCH Warmings Schumann, men sådan kan det jo gå... og ungerne er i hvert fald rigtigt søde og nuttede.
Men der blev ingen satinhan til Lea i denne omgang.
Ungerne ser ud til at blive fine med små runde hoveder.... der kommer enkeltbilleder af dem fredag.
Næste til at føde er Rosa... det kan også blive når som helst.
12.09.2005:
Idag har jeg været forbi dyrlægen med Arthur. Jeg synes, at hans fortænder var lidt lange og Anne Marie fra Julles Opdræt har bekræftet mig deri, da hun var forbi igår. Han kan også godt trænge til lidt mere huld på kroppen, men han bryder sig ikke om de alm. foderpiller, som alle de andre dyr æder med velbehag. Så jeg måtte jo finde på noget andet til min kræsne dreng. Jeg har derfor købt en sæk luksusfoder med fibre og urter og det er Arthur helt vild med. Så han har faktisk taget 40 g på i løbet af den sidste uge.
Nå, men det var tænderne, vi kom fra. Dyrlægen kunne også godt se, at hans fortænder var meget lange og han fik klippet en bid af både under- og overtænder. Han har lidt overbid. Kindtænderne var heldigvis fine.
Så Arthur er blevet en glad dreng nu, der står og hænger på glasset for at tigge om mad og nu kan jeg endda røre ham på snuden, uden at han flygter. Det er virkeligt fremskridt.
Jeg har mærket liv idag i Birdies mave. Hun har også taget godt 225 g på og er sat til at føde omkring d. 29. september.
Ellers går jeg bare og venter på, at Guldpigen og nu snart også Rosa skal føde. Guldpigen har åbnet sig helt bagtil nu, men foreløbig æder hun løs og ser ikke ud til at tænke på at føde.
11.09.2005:
Idag har vi først hentet Alivan, Chili og O'Malley hjem. De har været på sommerferie og damebesøg hos min kollega og familiens 3 hunmarsvin. En sortskimmel, en gyldenargente og en gyldenagouti med rød blis, så det bliver spændende at se, hvad der kommer ud af det.
Om eftermiddagen fik vi besøg af Anne Marie fra Julles Opdræt, der skulle se vores 3. skabsbur og de nye dyr. Samt se lidt på hvordan vores unger har udviklet sig osv. Desværre har Guldpigen stadig ikke født, så der var ikke nye unger at præsentere.
Anne Marie har desuden Quintus med, som hun har været så heldig at få hjem fra Møllersmindes Opdræt. Quintus er far til 14 unger dér og de kan ikke længere bruge ham i avlen. Anne Marie er meget glad for at have fået Quintus, da der ikke er kommet ret mange unger efter DKCH Natasjas Röde Fabian. Fabian er vist desværre steril nu - vores Galantha har nemlig været på besøg hos ham i ca. 2 mdr., men hun er ikke blevet drægtig - hun vejer stadig det samme. Vores Latifa har også tidligere gået sammen med ham i 3 mdr. uden at blive drægtig.
Så nu bliver Galantha sat sammen med Quintus i stedet.... han har jo med tydelighed bevist, at han er mand for at lave unger. ;o)
Vi har en hyggelig eftermiddag med Anne Marie og får en god muttesnak.
Om aftenen er Jappe på frierfødder... det er Monifa, der er ved at komme i brunst og Jappe gør så sandelig noget ved sagen.
Vores lille røde pige fra Møllersminde Filina vokser fint... hun er nu kommet op på 368 g.
10.09.2005:
Her til morgen var der stadig ingen guldbebser... og ingen udsigt til, at fødslen var nært forestående. Så jeg fik pakket transportkasser i bilen og hentet Lea fra Daylights Opdræt. Idag var det nemlig tid til at hente et par småtøser fra Llyn Dinas Opdræt. Jeg havde jo tidligere lavet en aftale med Maria om at hente Llyn Dinas Lady of the Lake og Llyn Dinas Maid Marian, når de var store nok til at komme hjemmefra.
Lea skulle også lige med på en kigger og bagefter havde vi en frokostaftale med Susanne fra SunQuicks Opdræt i Pandrup. Yderlige var vi inviteret til at kigge forbi Sitanes Opdræt ved Åbybro på hjemvejen.
Kl. ca. 10.30 triller vi ind i Godthåb syd for Ålborg. Det er tyndet godt ud i Marias bestand nu. Mange af dyrene er flyttet op til SunQuicks Opdræt, men der er stadig mange lækkerbidskner tilbage. Ray of Sunshine, en supersmuk satincrested han er ikke til salg, men bliver beundret alligevel. Måske kan vi købe en parring på ham med tiden.... ;o)
San Tan, en sød rubinøjet hun fra 29.3. kommer med i kassen. Hende havde jeg også lidt kig på sidste gang og hun var bestemt ikke blevet mindre køn ved gensynet. Jeg får præsenteret Lady of the Lake og hendes søster. Maria hjælper mig med at vælge mellem de 2... og det er jo svært, når de begge er så søde. Så kommer Maria med Maid Marian og hun er bare en super veltypet og smuk lille hun.
Lea har et godt øje til nogen pelsfejl. hajfinnerne, som Maria kalder dem.... og de er bestemt søde, de små. Der var også en satinhanunge med hvidt i cresten, som hun ikke kunne stå for, men han var desværre ikke oppe på de 300 g endnu, ellers var han vist røget med Lea hjem.
Til allersidst får vi præsenteret Marid Marians mor, BabyAngels Galadriel, der er så mørk satin, at hun næsten er rød. Hun er jo også smuk og heller ikke solgt endnu.
Nå, men jeg får Lady of the Lake, Maid Marian og SanTan i kassen... Lea vil spekulere lidt over ham satindrengen og så kører vi op mod SunQuicks. Galadriel spøger i mine tanker og Lea siger, at vi da kan vende om med det samme og tage hende med. He-he. Næe, nej, Lea.... jeg skal da lige tænke over det, ikke?
Vi når snart frem til Pandrup og Susanne tager imod. Der er også besøg af Poul fra Sparaxis Opdræt og Sanne fra Von Gedebjergs Opdræt, så vi får først fremvist Susannes dejlige dyr og derefter spiser vi en dejlig frokost under en god marsvinesnak. Susanne får en SMS fra Maria og da hun skal svare tilbage, er jeg hurtig til at bede hende reservere Galadriel til mig. Længere overvejelse skulle der altså ikke til. Nå, men vi får lov til at hente hende på hjemvejen.
Der kommer yderligere besøg af Liljes Opdræt og vi får kaffe og kage.
Bagefter tager Susanne med os til Sitanes Opdræt, hvor vi ser alle Annettes dejlige dyr. Der er mange søde unger at kigge på og Lea er lige ved at bestille en sølvagouti foruden den sorte crestede hun fra Sparaxis, hun skal se på til Kolind. Vi får også hilst på Gitte fra Amazings Opdræt, inden vi sætter kursen mod Godthåb igen.
Vel fremme hilser vi på Maria igen og da Galadriel nu skal med hjem, kommer hun ned i kassen til sin hununge Maid Marian. Den var vist glad for, at mor nu skulle med. ;o)
Lea skal lige have et kig eller to til hajfinnerne igen.... men det er nu Liberian Girl, en rødøjet satinhun, der ryger med hjem i kassen.
Endelig kan vi sætte kursen hjem.... en fransk hotdog på hjemvejen ved Himmerlands Cafeteria og derefter afhentning af Trine hos Farmor og Farfar i Lystrup, inden dyrene kan blive lukket ud i deres nye hjem med et godt aftenfoder. Mine forældre har været der sidst på eftermiddagen og fodret resten af dyrene og kigget til Guldpigen, der stadig ikke har født.
De nye dyr beundres, inden Trine skal puttes... det har været en lang dag.
08.09.2005:
Så Så fik jeg endeligt tilmeldt os til udstillingen i Kolind. Vi skal have 10 dyr med... det er helt vildt! Men jeg har svært ved at vælge fra.... så nu er det op til dommerne... ;o)
I børnedyr deltager Niffer's Citrinia. Citrinia skal i klassen for hunner under 5 mdr. og hun er nu en stor dejlig pige på hele 822 g! Så forhåbentlig har Trine en god chance med hende.
I børnedyr deltager Julles Kiara. Kiara fik jo kejsersnit sidst i juni, men hun tabte sig slet ikke og er nu i sådan en fin kondition, at vi synes, det kunne væres sjovt at tilmelde hende til udstilling. Kan hun ikke få unger, så kan hun måske få en fin udstillingskarriere. Kiara har nemlig det dejligste temperament, mild og god. Hendes pels er bare så skinnende blank og blød. Vi er bare rigtigt glade for hende!
I racedyr skal vi have hele 8 dyr med. Jeg må jo være aldeles vanvittig!!! Tænk alle de dyr jeg skal have trimmet....puha! 4 stk. røde skimler - 2 ensfarvede røde og 2 gyldne (satincrested og ensf. crested).
Så der kommer mange skimler med på denne udstilling. Jeg ved, at Anne-Marie fra Julles Opdræt også stiller med 2 stk., så det bliver rigtigt sjovt!
Alivan fik cert på sin første udstilling - de 3 piger Donna May, Evita og Fiona er endnu ubeskrevne blade!
Ligeledes har jeg 2 røde med af egen avl, Chili og Duchess. Det bliver spændende at se, hvordan de klarer sig. Jeg synes selv, at de er rigtigt gode.
De 2 gyldne har jeg været så heldig at købe af Maria fra Llyn Dinas, der er ved at sælge godt ud af bestanden. "Llyn Dinas Here Comes The Bride", en dejlig satincrested hun fik cert på sin første udstilling og jeg håber, at hun kan gentage successen i Kolind. Hun er i hvert fald bare dejlig. Billie Jean skal med i crested gruppen og desuden skal hun med i Llyn Dinas Opdrættergruppe, sammen med Mithril, der nu ejes af Susanne fra Sunquicks Opdræt. De 2 piger ligner bare hinanden til forveksling - utroligt veltypede!
Vores røde baby fra Møllersmindes Opdræt har også fået navn idag. Stamtavlerne var kommet og Lene gav mig valget mellem 4 navne og Baby hedder nu officielt Filina. ;o)
Ellers går vi bare og venter på, at Guldpigen skal føde. Det er dag 70 i dag efter min beregning og hun har taget 355 g på i alt. Hun er ved at åbne sig, så det kan forhåbentligt ikke vare længe. Det er godt med spræl i maven, men Guldpigen tager det helt roligt.
04.09.2005:
Jeg har mærket meget tydeligt liv i Rosas mave idag.... hun har taget godt 250 g på og er sat til at føde om ca. 10 dage. Guldpigen skal føde om en 4 dages tid efter min beregning... og der er virkeligt spræl i hendes mave. :o)
Jappe er sat sammen med Nira og Monifa. Det er helt tydeligt, at de kender hinanden godt fra tidligere. Der er ingen palaver eller det store brummeri, de går bare sammen og hygger sig og nusser hinanden. Skønt!
Jeg er meget usikker på, om Galantha er drægtig. Hun har ikke taget meget på i hvert fald. Nu ser jeg hende lige an en uges tid og ellers kommer hun til en anden han.
Jeg har flyttet lidt rundt på dyrene idag. Guldpigen og Rosa er kommet for sig selv i et af burene med skillerum (plexiglas) imellem.
Birdie går sammen med Galantha.... de skulle føde nogenlunde samtidig, hvis altså Galantha er drægtig.
Og så går Kiara nu og hygger sammen med Cutie... de har tidligere været glade for at gå sammen.
Latifa og Sera, der også begge er drægtige, er sat ind til Juan, der kan gå og hygge om dem, indtil de skal føde. Juan er en rigtig gentleman overfor damerne... ingen uønsket opmærksomhed... han er bare så sød!
Det går også godt med vores baby fra Møllersmindes Opdræt... 315 g vejer hun nu. Og vores nye skimmeldreng Hertig Åke har taget 150 g på, siden vi fik ham.... 506 g er han kommet op på. Dejligt at de trives så fint!
02.09.2005:
Yes, idag vejer Møllersmindes baby 306 g. Det er vel nok skønt, at hun trives så fint. Men hun tager også godt for sig af retterne, for det ser hun sine burkammerater gøre.
Jeg har vasket Arthur idag. Hans pels trængte til en vask, da han lugtede så surt på mavsen. Han har åbenbart haft en tendens til at lægge sig dér, hvor han både tisser og laver pøller. Nu har jeg taget huset fra ham, så han kan bruge hele buret.
Only's tænder er begyndt at titte fint frem... den ene er et par millimeter længere end den anden, men det retter sig vel. Han har ikke tabt sig af at mangle sine fortænder heldigvis. Han vejer endda 15 g mere i dag.
01.09.2005:
Jeg håber nu godt nok også, at der kommer en fin han efter Galantha. ;o)
Baby vejer 282 g nu.... så hun tager hurtigt på. Hun er også hurtig til at lære af de 2 hunner, hun går sammen med. Fuldstændig frygtløs og nysgerrig er hun.... og hendes burkammerater er bare så søde ved hende. Så det er jo skønt. Lene havde set det billede, jeg har sat af Baby på hjemmesiden og hun var lige ved at fortryde, at hun havde solgt hende, fordi hun synes, at hun så alt for godt ud. He-he.
Jeg skal have vasket ham Arthur i aften.... synes ikke, han lugter godt under mavsen. Men han sidder meget i sit hus og han laver nærmest alle sine pøller der og tisser også i huset, så jeg skal hele tiden rense godt og komme nyt savsmuld på derinde. Kan det være derfor, han har bare pletter?
Jeg synes også, at hans tænder er lidt lange. Hvordan ved man, om de er for lange??? Jeg synes nemlig ikke, at han har så meget huld på kroppen i forhold til hans størrelse. Han vejer 1210 g, men er ikke sådan fast og rund i det ligesom Juan. Jeg synes heller ikke, at han er lige så flink til at spise som de andre ny. Selv Only uden hans fortænder.... den stakkel. Only er ellers så fin og nysgerrig. Glæder mig til at bruge ham i avlen. Det kunne have været sjovt, hvis jeg havde en rød mørk hun, der var satinbærer, så jeg kunne få en rød satin. Hmmmm. Skal have fundet ud af, hvem jeg kan sætte ham til.
31.08.2005:
Møllersmindes Baby hun tager fint på.... vejer 272 g nu - vejede 233 g, da jeg fik hende. Hun er bare super tam og nysgerrig.
Kan ikke rigtigt se noget på Galantha endnu - vejer "kun" 911 g og hun vejede 889 g i juli.... så det er jo ikke meget, hun har taget på. Håber sandelig at ham Fabian har gjort noget ved sagen. Men hvis der kun er 1 eller 2 unger, kan der jo også gå nogen tid, før man kan se noget.
30.08.2005.
Jappe sat sammen med Monifa og Nira
Jeg ved ikke rigtigt med ham Arthur med de hårløse pletter. Jeg synes, han lugter lidt surt under maven m.v.. Kan han have noget svamp mon? Jeg har tænkt at få ham vasket med flea & tick shampoo her i weekenden.
Ellers går det fint med resten af de nye dyr... også stakkels Only, der trives fint med sin hakkemad. Han er noget af det mest nysgerrige.... skal følge med i alt, hvad jeg foretager mig.
28.08.2005.
Købt Filina hos Møllersminde (den moderløse røde baby) og Arthur, Only, Bride, og Billie Jean hos Maria, Llyn Dinas. Maria taber desværre Only på gulvet, så han knækker sine fortænder. :-(
Afleveret Sutherland til Anne Marie.
Det går ellers fint med hende, den bette Filina... hun har fået grød og hun spiser løs af hø og foderpiller. Hun er ikke spor bange for de 2 gyldne hunner, som hun er sat sammen med. Hun er faktisk rigtig sød.
Jeg ringede jo til Maria ang. Arthurs vejrtrækning. Men han er ikke forkølet, siger Maria. Hun havde glemt at fortælle, at sådan har han altid lydt... hun mener, det er ligesom med perserkatte... at han er så veltypet, at det får ham til at snorke lidt i det. Så puha, ikke til dyrlæge alligevel.
One & Only, ham med tænderne, eller netop ikke med tænderne....ØV Nå, men han virker ikke synderlig påvirket. Han har både spist hø, foderpiller og alt sin udskårne aftensmad i form af agurk, peberfrugt og bladselleri samt hvidkål. Så vi får se....
Jeg har givet dyrene Frontline og nu hvor freden har sænket sig efter aftensmaden, skal jeg til at give Ivomec. Babyen har dog forinden fået sin grød, som hun åd meget grådigt af.
26.08.2005:
Venter kuld omkring 8. september - det er buff satinhunnen Lafayette. Hun har taget 245 g på nu - jeg mærkede tydeligt liv igår og hørte tænderskæren. Så der er nok 2-3 unger.
Den næste til at føde er Rosa omkring d. 14. september. Hun er stor! Og så Birdie (og forhåbentlig Galantha) sidst i september. Latifa omkring 8. oktober - Sera og Cutie (satinhunnen fra Maria) i efterårsferien. ;o)
25.08.2005:
Mærket liv hos Guldpigen og hørt tænderskæren
Set Idol, gylden skimmelhan på Notre Dames hjmmeside og forespurgt på ham. Linda svarer og spørger, om vi har mulighed for at afhente ham på udstilling i Stehag. Det aftaler vi.
24.08.2005.
Fik en trist meddelelse fra Maria Llyn Dinas . Hannen Punch Line, som jeg skulle have haft var død efter sin forkølelse. Det havde udviklet sig til lungebetændelse og han var blevet rigtig sløj og slap med diarré, så Maria måtte få ham aflivet. Jeg er blevet tilbudt Arthur, hans halvbror i stedet.
23.08.2005:
Dyrlæge - pelsproblemer kløe - Nira tømt byld på rumpen
Jeg havde taget Nira med også, fordi hun havde en lille knop på bagkroppen, hvor jeg ligesom havde kunnet pille en sort dims ud i midten. Dyrlægen pillede i knoppen og der var lidt betændelse, som kom ud. Så det blev renset og Nira fik et skud antibiotika, så det ikke skulle udvikle sig til en stor byld. Så det var jo godt nok, at jeg fik set på det også.
20.08.2005:
Vi er kommet godt hjem til Danmark med lille Åke. Nu går han sammen med lille Elliott og hygger sig. Åke er født d. 5. juli og Elliott er jo fra 22. juni, så de passer meget fint sammen.De er begge glade for selskabet. Han var ellers meget bange på rejsen og ville ikke spise andet end lidt hø, græs og mælkebøtter. Foder samt gulerod, agurk m.v. rørte han ikke, men det har sandelig ændret sig nu, hvor han igen har fået selskab. Nu spiser han løs. Jeg er spændt på at se, hvordan han udvikler sig.
Det var spændende at se Jappes mor og bror Thetys. Thetys var virkelig flot - mørkere end Jappe og mere skimlet. Åkes far hedder Fenix Skirner og er en meget mørk rød han, dog med lidt lysere underfarve. Faderen til Skirner Marshas Edgar var endnu mørkere, men med en lidt dårlig type. Meget lang i snuden. Dem så jeg også samt Åke's mor Ester, der også er meget mørk skimmel. De har kun omkring 22 dyr nu og heraf mange kæledyr.
18.08.2005.
Købt den røde skimmel Hertig Åke af Fenix Marsvin - vægt 357 g. Trine og jeg havde en hyggelig tur til Sverige. :-)
11.08.2005:
Jappe har parret Cutie og forstyrret roen i sommerhuset.
06.08.2005:
Udstilling - burløs Dall
Resultat:
Børnedyr: Natasjas Juan - han o/12 mdr. 3/3 og 96 points
Racedyr: Rød skimmel: Niffer's Alivan 1/1
Ensfarvet rød: Julles Que Sera Sera 1/2
Satin, gylden MØ: Llyn Dinas Cuddles - Hun o/5 mdr. 1/4
Sj. var. buff: Coldings O'Malley o/5 mdr. 2/2
Solgt Cayenne til Marsvinehotellet El Dorado til Møllersminde og Feline til Birgitte fra Ringkøbing
Cuddles blev jo 1 af 4 i sin gruppe, så det var også meget flot - hun fik en rigtig god udtalelse - lutter ros, så jeg havde da håbet på et cert dér. Men desværre....
Bedømmelsen på Cuddles:
God størrelse, fin krop, kompakt
Godt hovede, fine øjne/ ører
Meget dejlig pels
God over- og underfarve, flot glans
Vel præsenteret
Cuddles blev sat til han i dag her til aften - hun vejer 858 g nu - og hendes første kuld bliver med min skimmelhan Fenix Japetus.
04.08.2005:
Sera's drenge er vokset godt - vejer henholdsvis 878 g og 773 g nu!!! Knap 3 mdr. gamle.... et par ordentlige drenge. Jeg har gået og overvejet, om nu Chili el. Cayenne er bedst - farven er meget ens nu, men jeg tror nu, at det stadig er Chili, der er kortest i hovedet, selvom Cayenne har de største ører. Nå, jeg tror nu stadig, at jeg tager Cayenne med som salgsdyr.
Jeg fik vasket både udstillingsdyrene og salgsdyrene idag..... i alt 9 dyr!!! Da jeg nu var godt i gang, så tog jeg altså også salgsdyrene.
Så jeg mangler bare lidt ekstra trimning på Alivan og så lige at gå dem alle sammen igennem... der kan jo komme lidt løse hår efter vasken. ;o)
02.08.2005:
Kedelig meddelelse Maria fra Llyn Dinas meddeler, at den satincrestede hun Venus, som jeg skulle have haft, er blevet aflivet i dag. Hun var blevet syg med symptomer på kalkmangel eller drægtighedssyge og Maria havde forsøgt at behandle hende med kalk og druesukker desværre uden held.
Men jeg fik så tilbudt en anden satincrested hun, som hun ellers selv ville beholde og som hun udstiller på lørdag. Så det var jo pænt af hende. Jeg sagde ja tak til tilbuddet.
Jeg skal jo til Sverige efter den lille skimmelhan en gang i uge 33 også.... så vi får travlt. I uge 32 er vi i sommerhus på Sjælland. De drægtige hunner m.fl. bliver passet af Lea fra Daylights Opdræt, mens vi er væk. Og så tager vi også nogen af dyrene med os.
Jeg er endelig blevet færdig med skabsburet, så det står klar til de nye beboere. Jeg har også flyttet dyrene fra øverste etage i de andre bure over, så Trine bedre kan se dem.
Jeg er ved at være færdig med at trimme bortset fra Alivan, som er skrupumulig. Torsdag er store badedag. Jeg tager ikke Monifa med til udstillingen alligevel....synes ikke, hun er helt fast nok endnu og så er der jo ingen grund til at slæbe hende med.
Men jeg har alligevel 5 udstillingsdyr med (plus Sutherland ;o) )og så salgsdyrene. Feline og El Dorado er jo reserveret og derudover tager jeg Elliott og Cayenne med som salgsdyr.
Jeg har fjernet hømider, klipper kløer osv. på salgsdyrene - men spekulerer på en vask også. Nu får vi se.... jeg har stadig travlt med at trimme Alivan. Han skal tages i mange "små bidder". Og jeg bliver nødt til at sidde med ham på skødet, for at han ikke løber væk... den frække dreng. Og så slikker han mig på armen for at aflede opmærksomheden. For så trimmer jeg jo nok ikke imens. Og det har han jo ganske ret i. ;o)
Jeg tænker på at sætte Monifa til Juan næste gang medio september. Det kunne jo være skønt med en ny "Don Juan" - he-he.
30.07.2005:
Jeg har sat Latifa sammen med Jappe. Det passede med, at hun var i brunst og hun blev også parret mange gange uden at brokke sig spor. Tværtimod gjorde hun gengæld bagefter og hoppede på Jappe, hvor han gerne ville ligge og hvile sig. Det så godt nok skægt ud.
29.07.2005:
Lover Boy taget fra Rosa, da Sisse selv skal bruge ham - Rosa har ikke taget vanvittigt meget på, så håber hun er drægtig.
27.07.2005
Har lige ringet til dyrlægen.... da de ikke havde ringet tilbage som lovet her i formiddag.
De havde ikke nået at tage røngtenbilledet endnu, men dyrlægen kunne oplyse, at de havde tømt Fenix' blære 2 gange, da han ikke selv har kunnet komme af med urinen.
Hvis der ikke er en blæresten, der kan opereres ud, kan der være tale om en medfødt forsnævring i urinvejene, der først gør sig gældende, når marsvinet når en vis størrelse, og så er der intet håb, men dyrlægen ville ringe om en time, såååå...... ØV
Jeg er lige blevet ringet op af dyrlægen og det var desværre meget triste nyheder. Der var ikke tale om en sten i blæren, men en kraftig indsnævring i urinvejene og en meget forstørret blære, så dyrlægen siger, at det eneste forsvarlige er at aflive Fenix. Han mener, det er noget medfødt, der desværre først ytrer sig nu. Hvor er det synd.... han var sådan en dejlig lille fyr.
Så det bliver meget trist at fortælle Trine i eftermiddag. Hun blev også så ked af det over det med Kiaras dødfødte unger, så det bliver bestemt ikke rart at skulle komme med så dårlige nyheder igen.
26.07.05
Jeg tager nogen røde hanner med som salgsdyr d. 6. august..... Lene har jo reserveret El Dorado og Feline skal til Ringkøbing.
Tænk! Seras hanner fra 9. maj vejer 781 g og 731 g nu!!! Jeg tog Niras og Monifas røde drenge fra i weekenden - de vejede da 323 g 355 g og 356 g!
Jeg kom hjem til noget meget trist. Lille Fenix havde noget rødt hængende ud af enden, da vi kom hjem fra arbejde og børnehave og jeg ringede straks til dyrlægen.
Han havde pebet en smule aftenen før,( ligeom unger jo gør, når de vil renses i numsen af moderen) inden jeg gik i seng og ligesom trykkede lidt . Jeg vaskede ham i numsen med en våd varm klud og der kom lidt pøller ud. Det synes at lette og han spiste også fint igår morges, inden jeg tog på arbejde, så jeg havde ingen dårlige fornemmelser. Han var jo lige taget fra Nira i lørdags, men legede fint med de andre små hanner og havde også spist græs og mælkebøtter om eftermiddagen.
Nå, men vi hastede afsted til dyrlægen.... dyrlægen kaldte det endetarmsprolaps og han havde helt fyldt blære og det var derfor, at han trykkede og noget af tarmen var kommet ud. Stakkels lille fyr..... måske var der en blæresten - så dyrlægen anbefalede nærmest aflivning. Men Trine hylede op og græd, så dyrlægen ville godt se tiden an. Fenix skulle have noget antibiotika og noget smertestillende, de ville beholde ham natten over - og så ville de tage et røngtenbillede idag og se hvad det var og ringe her engang i formiddag.
Puha, hvor er det synd og hvorfor får sådan et ungt dyr mon blæresten, hvis det er det??? Der er nok ikke meget håb, er jeg bange for. Meget trist... Fenix var jo en beholder. ?
24.07.2005:
Nu har jeg endelig fået billeder fra Fenix marsvin og jeg tror, at jeg vil købe den ene han- han har lidt hvidt ved det ene øre, mens den anden han også har en hvid snude ligesom Citrinia.
Så det lader til, at vi får travlt i uge 33 - hvis vi både skal til Sverige og hente en unge og i Dino-park i Gøteborg og senere skal vi til Ålborg og hente Galantha hos Anne Marie og gyldne dyr hos Llyn Dinas og måske også en han hos Møllersminde. Så skabsburet bliver hurtigt fyldt op.... jeg pønser allerede på at lave 5 hylder også i de andre skabe.... ;o)
22.07.2005:
Ja, nu trænger vi godt nok til weekend... jeg er også megatræt, fordi jeg har haft så travlt med at flytte rundt, samle møbler m.v., så jeg er kommet alt for sent i seng de sidste dage,
Jeg tror, at Birdie er blevet parret igår. Hun var i hvert fald godt smasket til bagpå, da jeg kom hjem. ;o) Og Alivan har jo været meget interesseret de sidste dage.
Jeg kom ikke videre med skabsburet igår.... kom til at samle Trines skrivebord og overdel i stedet for.... samt jeg fik ryddet godt ud - havde en hel del, som Kirkens Korshær skulle afhente idag. Gl. TV, barnevogn, legetøj, sko, stol - der bare stod og fyldte op.
Må nok lave de 2 første bure om til 5 hylder også med tiden. Der kan i hvert fald ikke være flere bure i værelset, med mindre jeg skrotter sofaen.
20.07.2005.
Anne Marie meddeler, at Galantha er i brunst og hun har set Fabian parre hende 2 gange i morges.
19.07.2005.
Jeg tror, at Lafayette er drægtig (buff satinen) - hun har taget 85 g på - men jeg har nu ikke set nogen aktiviteter.
Og jeg tror, at Birdie er ved at komme i brunst. Alivan er nemlig meget interesseret og brummer mere end sædvanligt. Jeg ved ikke med Rosa - hun vejer det samme og jeg har heller ikke set noget på den front. Selvom hun har gået ved han siden 24. juni.
18.07.2005.
Lene, fra Møllersminde har skrevet, at Roana har fået hele 5 hunner og 1 hanunge. Hun skal selv beholde 2 hunner og jeg kan så købe hanungen, hvis jeg vil. Hun vil først tage billeder, når ungerne er lidt større. ;o) Men hvis han viser sig at være fin og mørk, vil jeg selvfølgelig gerne have ham.
Jeg har ikke hørt mere fra Fenixmarsvin - ville gerne have set billeder derfra også.... men de er måske på ferie.
Jeg kom i gang med trimningen igår - fik da begyndt på 2 af dyrene, selvom de langt fra er færdige. Det gik fint med Sera ... hun bliver nem. Hun har fin, blød og kort pels og er sød at trimme. Alivan derimod....uha. Hans pels er megalang og han er skrupumulig at trimme. Slår med hovedet, hopper og danser og napper i hånden. Så det bliver lidt af en kamp. Jeg klarede 10 minutter igår og gav så op. På den i aften igen.
Ja, og så fik jeg samlet selve rammen af skabsburet, men mangler hylder og al "indmaden". Fandt også ud af, at Silvan havde savet forkert. Pladerne var blevet 6 mm for lange og kan ikke være der, ØV! Så jeg kom ikke videre. Der kommer forresten hele 5 hylder i mit nye skabsbur.... jeg må jo være på forkant - er godt klar over, at der jo nok kommer flere dyr til ;o)
15.07.2005:
Lene fra Møllersminde mailer, at Fenix Roana har fået unger jeg er måske interesseret i en mørk han
14.07.2005:
Jeg venter nu flere kuld i september
Rosa og Lafayette (buff, satinen) blev sat til han d. 24. juni og Birdie til Alivan d. 9. juli. Jeg har ikke observeret nogen "aktiviteter" - men derfor kan der jo godt være foregået noget i krogene. ;o) Jeg er også så spændt på Galantha og Fabian!
Latifa skal sættes til han 1. august og satinhunnen Cutie fra Llyn Dinas umiddelbart efter udstillingen - hun er bare vokset - vejer nu 850 g.... så jeg håber, jeg kan vente med at sætte hende til .... hun SKAL bare holde vægten nu! Sera er også rigtig flot nu - vejer 964 g.
11-07-2005.
Jeg får en mail fra Fenix Marsvin i Sverige, at de har fået et kuld skimler. Jeg beder om, at få sendt billeder.
09.07.2005:
Alivan sat sammen med Birdie og Alivan er meget begejstret for sit første damebesøg - Birdie er derimod irriteret over hans iver og sender ham nogen stråler lige i hovedet.... det afskrækker dog ikke Alivan synderligt. ;o)
06.07.2005.
Vi var ved dyrlægen igår og Kiara fik fjernet stingene. Det gik meget nemt og smertefrit.... det var også den dyrlæge, der ved mest om marsvin på klinikken..... han har selv haft en 40 stykker som barn. Han var vist lidt ærgerlig over, at det ikke var ham, der havde haft vagt, da Kiara fik kejsersnit. Jeg synes, at han ligesom antydede, at den anden dyrlæge havde taget lidt for lang tid inden kejsersnittet .... så ØV, hvis han kunne have reddet ungerne. Han spurgte nemlig grundigt, til hvad der var sket og sagde, at det da ikke kunne tage andet end få minutter til bedøvelsen var givet, til ungerne kom ud.....
Lene fra Møllersminde har reserveret El Dorado
Jeg får kig på en lækker trio fra Llyn Dinas, hvori er en satincrested hun Venus, som jeg har ønsket mig. Trioen er ikke solgt, så jeg reserverer den. ;o)
Jeg skal hente 2 af dyrene i uge 33 - der hvor jeg også regner med at hente Galantha ... forhåbentligt med unger i maven. ;o) Den satincrestede hun er først klar først i september, da hun venter et kuld først i august. ØV.
05.07.2005:
Jeg har forresten fået regningen fra dyrlægen..... kr. 2.303,74 lød den på. Aaarrrghh! Men jeg havde faktisk frygtet, at den var dyrere - men nat/ weekendtillægget er "kun" de kr. 663,75 - selve kejsersnittet lyder på 1.327,50 og så kommer medicin m.v. Så jeg har også fortalt Kiara, at jeg kunne have fået flere skabsbure til den pris. ;o) I dag skal Kiara forresten hen og have taget stingene.
Feline er blevet reserveret af Birgitte Susgaard fra Ringkøbing
03.07.2005:
Anne Marie får Galantha med hjem til parring hos Fabian.. og får Dina
02.07.2005:
Købt ind til skabsbur 3 så skal der bare flyttes om Trine skal have andet værelse
27.06.2005:
Niras unger er rigtigt fine og stooore - rød dreng 118 g - rød pige 141 g - skimmelpige 133 g
Jeg skal lige have ladet batterierne til kameraet op, så skal der tages billeder.
Skimmelpigen er også rigtig fin - hun har dog nogle få hvide hår i panden og en lidt lys fod ligesom Jappe, men rigtig sød er hun. Og de har alle store flotte ører.
Kiara har det heldigvis stadig godt her til morgen - har spist lidt hø og tørfoder.
Anne Marie fra Julles Opdræt skal komme på søndag og hente Dina. Dina er rigtig smuk, synes jeg.... da hun er så mørkt skimlet, tror jeg ikke den lidt røde bagdel tæller så meget ned. Skønt hovede har hun og fødderne er rigtig gode mørke. Jeg håber, Anne Marie vil udstille hende i Kolind til oktober, så hun kan blive bedømt.. Hun vejer 356 g nu. Det er i det hele taget et utroligt smukt kuld, Latifa har født, synes jeg. Anne Marie skal også have Galantha med hjem til Fabian.
26.06.2005:
Kiara har taget 780 g på - kejsersnit om natten- 5 døde unger :o(
Nira føder 3 unger her til aften - rød pige - rød dreng og skimmelpige
25.06.2005:
Jeg er inde i svære overvejelser ang. skabsbur nr. 3 - med alle de unger, og dem, der er på vej og hvem skal man beholde.... så synes jeg, at der er for lidt plads. ;o) Men det kræver total omrokering og jeg tænker på at flytte Trine ind på kontoret og kontoret ind til marsvinene.... ja, man kan godt høre, at bur nr. 3 næsten er på vej, ikke? ;o) Men så er det også slut!
24.06.2005:
Rosa var alligevel ikke drægtig.... så nu skal hun have besøg af en gylden-hvid satinhan fra Rosasenensis Opdræt.... så kan hun nok få nogen kære bebser.
Rosa sat sammen med LoverBoy lånt af Sisse. Guldpigen med O'Malley 847
Ja, Kiara har heller ikke født her til morgen... og jeg kan heller ikke se nogen tydelige tegn på, at hun snart har tænkt sig at gøre det.
Jeg er da helt bekymret over, at hun er så stor.... er højest væk en ½ time ad gangen, da jeg helst vil holde godt øje med hende.....
Hun blev sat sammen med Juan d. 9. april om aftenen efter udstillingen i Try, men jeg har ikke set hende parret og ved desværre ikke, hvornår hun har termin.
ØV - ØV - ØV, men med den vægt.....
Det går rigtigt fint med Monifas bebser.... den store han er også helt frisk nu..... og de er bare så søde. Man glemmer hver gang, hvor små de er, når man ser de store unger ved siden af. Monifa er bare så glad for dem.....
Jeg har været nødt til at skille Alivan og Buff hannen O'Malley her til morgen. De var begyndt at toppes og klapre helt vildt tænder af hinanden. O'Malley var lidt på nakken af de 2 små hanner af Seras og Alivan optræder som deres beskytter. (Ja, små er de nu ikke - Cayenne vejer 562 g og han er fra 9. maj - Chili vejer lidt mindre og Citrinia 502 g).
22.06.2005:
Og nu venter jeg bare på unger - venter... venter.... Monifa og Kiara har åbnet sig, så det kan blive når som helst - jeg skal ingen steder i længere tid ad gangen, før de har født. Kiara har taget 695 g på nu!!!! Så det er helt vildt og jeg er glad for, at jeg kan være hjemme ved dyrene, hvis de får brug får en hjælpende hånd.. Monifa har taget 445 g på.
Monifa fødte her til aften 2 røde hanner og 1 skimmelpige - en han lidt slap, så jeg måtte varme og massere ham. Lidt efter kvikkede han heldigvis op.
Ved nøjere eftersyn viste de sig at være 2 røde hanner på 96 g og 123 g og en skimmelpige på 102 g. Skimmelpigen har fine aftegninger på fødder og hoved og en lille mørk plet bagpå - men jeg tror, hun bliver fin.....
Den lille han har et skønt rundt hovede og ser så fræk ud. Den største han, der stadig er en anelse slap, har et enormt bredt hovede og desværre en enkelt ørefold - ellers ser han fin ud. Jeg tager individuelle billeder senere, men lige nu har Monifa brug for fred. Hun er meget beskyttende overfor ungerne - Nira må helst ikke komme for tæt på på den anden side af glasruden.
21.06.2005:
Jeg var ellers til dyrlægen med Citrinia idag.... hun sad for sig selv og det ligesom klikkede i hendes vejrtrækning, så jeg var jo bange for lungebetændelse...
Vi havde jo haft åbne vinduer og åben dør mandag, hvor der var så varmt. Men der var ikke noget i vejen med hendes lunger - dyrlægen troede, at der måske havde sat sig noget foder i hendes svælg, men kunne ikke se noget. Hun havde en let forhøjet temperatur og fik et skud Baytril.... og noget sulfa, som hun skal have 2 gange dagligt i 8 dage. Hun spiser med god nok appetit, men sidder lidt for sig selv.... og så spiser hun også savsmuld!!! Så jeg ved fileme ikke, hvad det kan være. Jeg kan dog ikke høre den klikken mere.
17.06.2005:
Jeg tror måske alligevel, at der er en bebs i Rosa - hun er lidt rund og har taget 100 g på den sidste uges tid - har i alt taget 210 g på siden sin springtur d. 10. april - men det får jeg jo snart at se - det er dag 70 d. 19. juni! Jeg kan overhovedet ikke mærke de samme tydelige bevægelser i maven som hos de andre hunner - men en enkelt unge kan måske bedre putte sig derinde.;o) Og Rosa bliver jo meget utilfreds, hvis man mærker for meget på hendes mave - så det gør jeg ikke.
14.06.2005:
Sera og Latifa sat sammen med deres hununger. Det er skønt, når de voksne hunner kan gå og hygge sig sammen med deres hununger. Sera er meget interesseret i Latifas bebser og slikker og nusser dem, hvorimod hun var begyndt at sætte sin egen pige Citrinia lidt på plads og jage hende ud af huset.
Lige i øjeblikket har jeg taget husene ud, så de ikke har dem at skændes om, mens de finder sig rigtigt til rette med hinanden. Men det går så fint!
Jeg har også taget Jappe fra og sat glas op mellem Nira og Monifa. Det syntes Jappedrengen ikke om, han stod rigtigt og brokkede sig med forbenene oppe på glasset, men han har da udsigt til Kiara, der går ved siden af. Nu må han vente på damer igen til august, hvor jeg vil sætte ham sammen med Latifa og forhåbentligt gentage successen.
05.06.2005:
Købte Cutie hos Llyn Dinas. Hun overstiger mine forventninger rigtig sød og smuk er hun.
03.06.2005:
Har set mig varm på en gylden mørkøjet satinhun Llyn Dinas Cuddles, som Maria har sat til salg på sin HP. Hun er stadig til salg og jeg skal op og hente hende i weekenden. ;o) Skal også besøge Anne Marie ved samme lejlighed. Anne Marie er flyttet til Svenstrup og vi skal se deres nye hus.
02.06.2005:
Kiara er blevet stor - 420 g har hun taget på nu - og der er knap 3 uger til! Hun bliver da gigantisk!
Det går rigtigt godt med Latifas bebser - Donna, Dina og Duchess vejer henholdsvis 152 g - 143 g og 129 g nu - jeg tror nok, at jeg også beholder den lille røde hun. Det er jo min første røde hununge! De er bare så søde og de får nogen rigtig gode hoveder og ørerne er også begyndt at folde sig pænt ud.
De tager rigtigt godt for sig af det friske græs og mælkebøtter. Jeg har fundet et rigtigt godt sted i skoven med kæmpe mælkebøtter og godt frøgræs.
31.05.2005.
Juan får besøg af Shiny Lady fra Daylights Opdræt.
30.05.2005:
Jeg har fået taget et par nye billeder af Latifas bebser, De er så søde og livlige.... og de er begyndt at spise græs, hø, mælkebøtter m.v. med stor fornøjelse.
Jeg har lige fået en henvendelse fra Sverige - der var én, der ville købe både Donna og Citrinia, men de er sør'me IKKE til salg! ;o)
27.05.2005:
Latifa har født 3 piger - 2 skimler og en rød - kom hjem fra arbejde til et dejligt syn
Latifa havde virkelig ryddet flot op efter fødslen - moderkagerne var spist og der var kun ganske lidt blod på spånerne.... det er sjovt, så forskelligt det er.
25.05.2005:
Vi skal have besøg af Anne Marie fra Julles, som håber, at Latifa har født, når hun kommer . Men Latifa lader vente på sig.
21.05.2005:
Ja, det var så den udstilling - hold da op en laaaang dag. vi var først hjemme kl. 01.00 efter et stop på Mc Donalds på vejen hjem. Der mødte vi forresten næsten alle marsvinefolkene. ;o) og Mac D. havde stress på for at betjene de maaaange mennesker.
Jeg havde Lea fra Daylights Opdræt med til Hjordkær og hendes dreng Jonas, der legede med Trine. Vi var i Hjordkær ca. kl. 9.00 og stod bare i kø over en time. Heldigvis var det holdt op med at regne, for det stod ned i stænger på det meste af turen derned.
Vi kom igennem indcheck og fik pakket dyrene ud, men klokken var tæt på kl. 13.00, før jeg havde de første dyr op. Min buff satin hun vandt over et af Helle Warmings dyr - mens den ensfarvede buff han blev 3 ud af 3. (Engelsk dommer Tina Tennant)
Så kom turen til Alivan - denne gang var det den engelske dommer Gerry Harvey - han nævnte selvfølgelig, at Alivan havde lidt for meget mørkt fortil og bagtil, men han fik alligevel cert. "This will be his first", sagde han med et smil. Alivan blev også senere kaldt op i BIG i flerfarvede, men var ikke blandt de 2 første. Men glade og stolte det var vi da. Det første cert til et A-dyr - det er da ikke dårligt.
Jeg havde jo Galantha og Juan med i rød. Galantha slog Quintus. Men ellers var han da fin ham Quintus af type synes jeg. Galantha fik ros for sin pels og farve, for dommeren Gerry Harvey syntes ikke, at de danske røde dyr er så røde som de engelske. Juan havde lidt sodning, som det blev kaldt - lidt lig Felix - det er ligesom kommet efter fældningen, synes jeg - nogen lidt mørkere hår på ryggen. Og så havde han lidt "kjoler", kalde dommeren det. Hår der vendte nedad på siden... det har jeg da aldrig tænkt over før. Jo, han var virkelig grundig - han kunne også se, at Galanthas ene øre var en anelse højere ansat end det andet. Men ellers var de "well prepared" og i god kondition fik jeg at vide om mine dyr, så det var jo godt nok, selvom der ikke var flere certer til os idag. Ingen bemærkninger om lange hår eller hømider, som visse andre opdrættere fik med på vejen - selv folk, der selv var dommere! he-he
Lene fra Møllersminde havde Jupiter med og han havde både side-whiskers idag og sorte hår på rumpen. Så Lene var helt ved at miste modet. Hun havde også fået afvist et dyr Brigadoon ved indtjek på grund af en byld under halsen, så den var sat i karantæne. Men hendes kæreste fik cert og pokal for en lilla dalmatiner i kæledyr og han var fyr og flamme og havde meget mod på at overtage hendes røde dyr.
Gerry Harvard anbefalede os at få fat i nogle engelske dyr fra Red Five Stud til at forbedre den røde farve. Ejeren var hans bedste ven.... så nu må vi se, hvordan man kan få importeret nogen dyr fra England. ;o)
Nå, men vi fik altså 2 røde rosetter og 2 præmiebånd og et cert med hjem, så det var da helt fint, ikke? Men hold op, hvor var vi trætte og smadrede i fødderne - Trine sov til kl. 12.00 idag!
Udstilling - kreds 3 Hjordkær
Resultat:
Racedyr: Ensfarvet rød: : Over 5 mdr. Julles Galantha 1/2
Over 24 mdr. Natasjas Juan 1/1
Rød skimmel: Niffer's Alivan 1/1 og CERT - kaldt op i BIG
Sj. var. buff: Coldings O'Malley 3/3
Buff satin: Coldings Lafayette 1/2
18.05.2005:
Seras unger vokser ellers godt - 134 g - 158 g og 164 g vejer de nu, bebserne og de er bare så søde og
Jeg har ellers travlt med at klargøre dyr til udstillingen i Hjordkær på lørdag - heldigvis har jeg fri på fredag.
Jeg håber, at der kommer nogen flere piger i Latifas kuld - gerne skimmelpiger (uden blis), selvom hun ser sød ud , den bette - Citrinia
Ungerne kommer til at hedde Citrinia (pigen) og Cayenne og Chili (drengene).
Der er liv og glade dage i Latifas mave og jeg har hørt ungerne skære tænder! Så jeg glæder mig!
Jeg vil gerne låne Sutherland el. Fabian af Julles Opdræt efter sommerferien ... måske i august - når Sera el. Latifa skal have et nyt kuld. Så jeg kan få en han, der ikke er for beslægtet.
Jeg har forsket lidt i stamtavler på www.netmarsvin.dk og det er sjovt at se, hvad der ligger helt tilbage... masser af satinskimler og gyldne i Jappes tilfælde, også i Sera's. Der er endda noget amr. crested gylden i 7.-8. led. kan det være det, der træder igennem som en blis?
Kan ikke finde noget dalmatiner i stamtavlerne. Det er i hver fald ikke oplyst.
Jeg tror også, at Rosa er drægtig efter sin springtur - hendes vægt er lige pludselig eskaleret til 1030 g. Så er det spændende om det er Alivan eller den lille buff han, der er faderen (eller begge???)
Så venter jeg 4 kuld i juni - Monifa, Nira, Kiara og måske Rosa.
09.05.2005:
Sera føder 2 røde drenge og en skimmelhun med blis- der var også en død rød hanunge - mine forældre hjalp med moderkagen, der stadig sad fæstnet til den mindste røde hanunge. Sera fødte præcis på dag 70.
Stor hanunge - 121 g
Lille hanunge - 92 g
Skimmel hununge - 118 g (dalmatiner?)
Havde Bailey og Balto med på arbejde de blev afhentet af en familie i Århus
28.04.2005:
Rosas anden hununge Babette solgt til Johanna i Ormslev Trine var utrøstelig, da hun skulle sælges.
27.04.2005.
Birdie syg - tynd mave dyrlæge. Vi får zoolac og diarréen går heldigvis over igen. Men Birdie tabte sig lidt.
24.04.2005.
Rosas ene hununge Bethany er solgt til en pige Johanne i Egå ved Århus.
17.04.2005:
Nira parret
11.04.2005:
Jeg har sat Jappe sammen med Nira og Monifa igår og Kiara er sat ind til Juan. De hygger sig vældigt!
Jeg har haft Lea fra Daylights til at mærke på Sera og Latifa - hun kunne helt sikkert mærke 3 og muligvis også 4 unger i Sera (hun er allerede stor) og mindst 2 unger i Latifa - hun er jo ikke så langt henne endnu, men hvor er jeg glad for, at hun er blevet drægtig denne gang. Bare der kommer maaange skimler!
Jeg havde ellers lidt af en oplevelse her til morgen. Jeg troede ikke mine egne øjne. Trine spørger mig: "Hvorfor går Rosa inde hos Alivan (vores unge skimmeldreng) og O'Malley (den nye buff han)" ??? og hvad ser jeg inde hos drengene.... Rosa!
Igår aftes lå hun pænt og hyggede sig med ungerne. Jeg giver altid lidt hø og en grøn godbid, inden jeg går til køjs og alt åndede ro og hygge med de små.
Hun er altså sprunget ud fra 1.30 meters højde en gang i nat - har vandret rundt på gulvet - der var mange pøller på tæppet og en stor tissø og bagefter er hun hoppet ind til drengene. Hun har rigtigt muntret sig med de unge fyre - hun var sjaskvåd bagpå her til morgen - så nu er jeg da bange for, at hun er blevet parret! Nå, men det var da godt, at hun ikke havde brækket en fod eller slået sig halvt ihjel. Drengene er heldigvis heller ikke kommet op og slås.
Nu har jeg lagt en tyk hynde under det skabsbur også. Ungerne kastede sig ellers ivrigt over hende for at få mælk efter en nat uden hendes selskab. Så hun sad hele morgenen i hjørnet med et par unger under sig. :o)
10.04.2005:
Kiara sat sammen med Juan - vægt 958 g
Monifa med Jappe - 915 g - blev parret d. 11.4.05
09.04.05
Udstilling i Try . havde Guldpigen og Gulddrengen med hjem fra Coldings Opdræt - Jappe taget fra Sera og Latifa
Resultat:
Racedyr: Ensfarvet rød: U/5 mdr. Julles Galantha 1/2
O/5 mdr.: Julles Nira 1/2 og CERT
O/5 mdr.: Julles Monifa 2/2
Rød skimmel: Fenix Japetus 1/1 CERT, DKCH, BIG2, kaldt op i BIS
Crested, lemonagouti: Julles Kiara 1/1 vandt vægtkonkurrencen
U/5 mdr. 905 g
Børnedyr: Natasjas Juan Børnedyr 2/4 kaldt op i BIS og CERT 95+ points
ER kommet godt hjem med mine nye gulddyr . De ser meget meget fine ud - pæne store ører, god type og skøn pels. Lafayette er en rigtig lille smuk guldpige - hun er sat sammen med 2 små røde piger - en fra februar og en fra december. .
O'Malley går nu sammen med vores lille skimmeldreng Alivan, der også er født d. 31. januar og de hygger sig også sammen.
Det gik ellers rigtigt godt for os på udstillingen i Try igår. Vores røde skimmelhan Japetus fik sit sidste cert og blev DKCH - han blev også BIG2 i flerfarvede, så vi var rigtig stolte. Han blev desuden kaldt op til BIS. 2 af vores røde piger fik førsteplads og rosetter med hjem - den ene: Nira fik også cert.
Vores store røde han Juan blev udstillet i børnedyr og fik en 2. plads og cert - så min datter Trine var også rigtig glad. Hun vandt desuden vægtkonkurrencen for hunner under 5 mdr. med vores crestede lemonagotihun Kiara. 905 g!
Vi var meget glade for resultaterne, men kors hvor var vi trætte, da vi kom hjem. Dyrene skulle lige sættes på plads og så var det bare i seng med Trine.
07.04.2005:
Den lille buff satinhun fra Lene Colding er blevet syg med diarré, så jeg kan desværre ikke få hende endnu. Der er jo heller ingen garanti for, at hun bliver rask, så Lene tilbyder mig Lafayette i stedet og en han OMalley. Jeg slår til og aftalen bliver, at Sussi Slangerup skal have dem med til udstillingen i Try.
05.04.2005.
Har forelsket mig i en buff satinhununge på Lene Coldings hjemmeside hun er stadig til salg og jeg kan godt købe hende det bliver aftalt, at hun skal med til Try.
31.03.2005:
Planlægger at Kiara skal sættes sammen med Fabian "i samme minut", vi kommer hjem fra udstilling - hun vejer snart 900 g - det samme gælder Nira - det er sandelig nogle velvoksne tøser. Og de er kun knap 5 og 6 mdr. Nira skal sættes sammen med Jappe - vi må have nogle flere skimler!
Jeg er næsten sikker på, at Latifa nu er drægtig - hun har taget godt på siden sidste parring d. 17.3. - hele 80 g - det vil i hvert fald vise sig, om hun kommer i brunst igen her omkring d. 2.4. - (men jeg håber det ikke). Hendes vægt har jo hidtil været ret stabil, så vægtstigningen tyder godt.
Sera er også godt på vej - man kan se, at hun er ved at få pæreformen. Spændende!
Rosas unger er bare rigtig søde og Babette vejede igår 92 g. Hun gider heller ikke rigtig grøden mere, men er begyndt at die lidt ved Rosa, foruden at hun går godt til høet + havregryn + grønt. Så jeg tror bestemt, at hun klarer skærene, selvom jeg var meget bekymret i starten.
29.03.2005:
Dejligt med mit nye skabsbur. Rosa nyder også at have fået mere plads med ungerne, som der er helt vild gang i.... den bette vejer 88 g nu, så det går fremad. Det er selvfølgelig ikke meget imod den største han på 156 g.
Det er jo farligt med så megen plads, så jeg har kigget helt vildt på nettet efter en lækker rød han. Jeg har mailet til fenixmarsvin i Sverige, for de har 2 røde halvsatin-hanner til salg, som jeg er interesseret i - jeg skal nu kun have én - og så har de en helbror til min skimmelhan Jappe - Uha, han ser også skøn ud... men nej, jeg skal nok ikke også have broderen.
Jeg er meget spændt på at få en tilbagemelding fra svenskerne..... så jeg er allerede begyndt at tænke på, hvordan jeg skal få ham hjem. Måske en tur til Sjælland.... Helsingør - Helsingborg og så en tur forbi Warming i Asnæs på hjemturen.... var det noget?
Nå, jeg må vel hellere lade være med at sælge skindet, før bjørnen er skudt.... så at sige. Men jeg håber da på positiv tilbagemelding - jeg kan ikke se ud af billederne, om hannerne er den rigtige mørke røde farve, så jeg har stillet nogle spørgsmål.
Jeg har stadig ikke hørt noget fra Solomio's Opdræt, så jeg skal nok ikke regne med en crested han derfra. ØV.
27.03.2005.
Jeg har tænkt lidt over det med Fabian. Anne Marie har tilbudt mig at låne ham til avl og jeg skal have ham hjem på prøve efter Try.
Jeg har nu fået bygget mit nye skabsbur, så jeg har lidt mere plads at gøre med.... (uha, det er jo nok farligt!)
Det går fint med Rosas unger ... også den lille, som vi har døbt Babette. Jeg har lige vejet hende her til aften og hun er nået op på 78 g - den største han vejer 133 g nu. Der er 2 hunner imellem, så det er jo fint.
Jeg er i fuld gang med at trimme. Pyha, det er hårdt.... Nira er bare skrupumulig. Hopper og danser for hvert eneste hår jeg hiver ud. så det tager bare laaaang tid.
21.03.2005:
Rosa føder 4 søde unger - 2 hvirvelhanner og 2 hunner, den ene hvirvlet og den anden glathåret sort og gylden Rosa gik kun drægtig i 65 dage den mindste unge Babette må mades den første uge.
17.03.2005.
Jappe har igen parret Latifa - ikke resultat i første omgang
16.03.2005:
Arizona og Apache er solgt til en sød familie i Mariager de kommer til at hedde Drip og Dryp
14.03.2005:
Så har jeg fået tilmeldt til Try - 6 dyr er det blevet allerede til.
Jappe, Kiara, Monifa, Nira og Galantha i racedyr og Juan i kæledyr. Det sidste kostede mange overvejelser, men jeg håber på, at han scorer mange points på sit skønne temperament. Trine er bare så glad for ham.
Jeg er gået så småt i gang med trimningen. Til stor fortrydelse for Nira og Kiara. Det kan de bare ikke lide. Ja Nira sparker ligefrem ud med bagpoten, når jeg forsøger mig bagpå og kommer med små hvin og hop. Det er ikke meget nemmere med Kiara, men heldigvis har hun meget kort og skøn pels. Der er dog nogle lange hår bagpå. ;-)
Jeg havde også bestilt et salgsbur til de 2 røde drenge, men nu får jeg ikke brug for det alligevel. De er blevet reserveret og skal afhentes på onsdag. En pige på 11 år skal have dem i fødselsdagsgave. Det er svært for Trine at sige farvel til dem, da hun har dem ude og snakke med hver dag og Trine tager æren for at de er blevet så tamme,som de er.
Jeg er også kommet til at købe en muttepige til. Jeg fik en henvendelse fra Lene fra Liljes Opdræt, om jeg ikke havde lyst til at se hendes røde unger. Ja, og så kan man selvfølgelig ikke stå for de små. Så jeg hentede Birdie i lørdags. En lille hununge efter Julles Nala og Natasjas Röda Urban. Megastore flyveører har hun... Lene sagde, at det havde Nala også som lille. Nå, de lægger sig forhåbentlig ned hen ad vejen. Hun er ellers eget sød og køn.
Rosa har taget 500 g på nu - hun vejede 800 g, før hun blev drægtig. Hun er bare megastor. Og man kan se ungerne bevæge sig overalt derinde. Jeg tror, at der må være mindst 5 unger. Hun skal føde om ca. 12 dage - det er heldigvis i påsken, så vi er hjemme.
06.03.2005.
Jeg er ved at planlægge, hvilke dyr, vi skal have med til Try. Det bliver nok en 6 stykker denne gang. Jeg ville egentlig også gerne have været til Gladsaxe, men 2 dage bliver nok lige rigeligt for Trine. Men vi kunne nok have overnattet hos min fætter i Hvidovre. Nå, men tilmeldingsfristen var også overskredet , da vi kom så langt i vores overvejelser. Det kunne jo være, at der var nogle spændende svenske røde salgsdyr.
Vores kæledyrshun Rosa skal snart føde - om knap 20 dage. Hun er allerede enorm. Vejer 1185 g og har altså taget næsten 400 g på. Så det bliver spændende, hvor mange unger der ligger i hendes mave. Vi er også meget spændt på hvilke farver, der kommer ud af det. Rosa er jo 3-farvet og har hvirvler - jeg har læst lidt på det med marsvinegenetikken - det synes jeg er meget spændende, men kan ikke helt regne ud, hvike farver ungerne kan få.
01.03.2005.
Jappe har parret Latifa
28.02.2005.
Rosa taget fra Juan - Monifas 3 drenge sat ind til Juan - Sera parret af Jappe
Skabsbur nr. 2 er lavet i dag. Ak, ja... man kan hurtigt mangle plads.
25.02.2005:
Nu er Monifas unger ved at være store - er i dag kommet op på de berømte 320 g, så de bliver taget fra her i weekenden og sat ned til Juan.
14.02.2005:
Jappe er i dag sat sammen med Sera og Latifa
12.02.2005:
Så er dagen kommet, hvor vi skal på vores første udstilling i Kolding vi har som sagt Jappe og Sera med. Vejret er fint, da vi tager af sted ikke et snefnug, selvom de har lovet sne.
Vi bliver tjekket ind og Kjesten fra Kihamas hjælper os her første gang. Der er en finsk dommer og hun kan åbenbart ikke lide skimler (Anne Marie havde advaret mig), men det går fint med Sera.
Resultat:
Racedyr: Julles Que Sera Sera (Ensfarvet rød) - 1/1 CERT
Fenix Japetus (Rød skimmel) - 1/1
Vi måtte overnatte i Kolding gr. vildt snefald - min venindes forældre bor 3 minutter fra amtsgymnasiet - heldigvis kunne vi sove dér. Men vi var 3 timer om at komme fra Kolding næste dag, da mit viskertræk var gået i stykker, ØV. Jeg prøvede først motorvejen, men det var komplet umuligt, da der sprøjtede salt og skidt op på ruden, så man ikke kunne se en pind. Måtte derefter tage den gamle landevej fra Vejle Nord.... puha, det stod bare i ét mellem Horsens og Skanderborg - var i fare for at sidde fast - det føg med sne og var rigtigt grimt at køre i. Vi var glade, da vi var hjemme, selvom der ventede 2 timers snerydning i indkørslen.
09.02.2005:
Anne Marie fra Julles Opdræt havde tilbudt os at købe DKCH Julles Latifa og hende kunne vi da ikke sige nej til - Anne Marie kommer med Latifa og hjælper med at trimme Jappe og Sera. Kan også fortælle os, at alle Monifas unger er drenge.
01.02.2005:
Jeg har vejet ungerne idag. Det er pæne store unger - jeg tror, at skimlen er en hun - 100 g. vejer den. De 2 røde vejer henholdsvis 102 g (en han tror jeg) og 98 g (formentlig en hun) - det er lidt svær at se endnu, synes jeg. Skimlen er bare så nuttet - fine røde fødder har den. Ja, de er nu alle bare så søde. :-).... og så hurtigt de springer omkring. Den sidste røde var dårligt nok renset, før den begyndte at søge ind under Monifa. Hun passer dem så fint, så det er dejligt. Jeg er rigtig glad for, at fødslen skete om aftenen, så jeg havde mulighed for at se den.
31.01.2005:
Vi havde jo gået og glædet os i lang tid, til at Monifa skulle føde og efterhånden var hun så tyk, at hun næsten ikke kunne komme ind i sit hus. Der blev til mange kik forbi skabsburet dagligt for at se, om der ikke var sket noget. For nu var det ved at være på tide. 400 g havde hun taget på og jeg kunne mærke mindst 3 unger sprælle inde i maven.
Kl. 22.00 om mandag aften hørte jeg et underligt klynk inde fra marsvineværelset. Jeg gik ind for at undersøge nærmere og kunne se, at der hang noget ud af rumpen på Monifa. Fødslen var endelig i gang - ind og prøve at vække Trine - hun sov som en sten og var ikke til at purre. Nå, afsted efter videokameraet... så kunne hun i det mindste få fødslen at se på video næste dag.
Jeg havde kun lige rigget til, da den første unge gled ud. Det var en lille skimmel, kunne jeg se. Monifa gav sig straks til at slikke og rense den efter alle kunstens regler, mens den lille udstødte små spæde piv. Der gik ca. ½ time med at slikke og nusse ungen, så blev Monifa lidt urolig igen og kiggede sig under bugen. Inden længe var nummer 2 på vej. Den så mørk ud igennem fosterhinden - denne unge var rød og Monifa gav sig straks til at slikke og rense ungen. Denne gang gik der kun ca et kvarters tid, inden Monifa igen gav sig til at kigge sig under maven. Nummer 3 var på vej igen - igen en rød unge. Monifa var dårligt begyndt at slikke ungen, før den var på vej ind under hendes mave. Denne unge var der rigtig gang i. De 2 første sad og lunede hinanden, mens de ind imellem kradsede sig bag øret og udstødte små piv. Den 3. unge blev slikket grundigt og så så der ud til at ske noget igen. Denne gang var det moderkagerne, der kom. Monifa åd dem og så var der ikke flere unger på vej. 3 søde og helt uimodståelige unger blev det til. De begyndte så småt at kravle rundt og søge ind til Monifa. Klokken var efterhånden også blevet halv ét og så blev lyset slukket - marsvinene fik ro og jeg gik i seng. Det var jo arbejdsdag næste dag.
20.01.2005:
Kiara vejer 474 g nu. Hun er bare totalt tam nu og meget nysgerrig. Lidt á la Juan. Så det er jo dejligt.
Japetus og Que Sera Sera er stadig noget sky - gemmer sig gerne i deres huse, men jeg kan da lokke Jappe frem med noget persille. Trine har ham inde, så han kan få godnathistorie hver aften. Han er meget fin, synes vi.
Jeg har været lidt i gang med pincetten. Det har dyrene taget meget fint. Hold da op, hvor har Sera mange lange hår ind imellem. Da hun syntes, at nu kunne det være nok, så tissede hun ud over det hele. :-) . Ellers så snakker hun meget, når man har hende ude. Hun vil bare ikke så gerne fanges.
16.01.2005.
Jeg har købt Sera, Jappe og Galantha hos Anne Marie, Julles Opdræt.
Tænker på at lave en pæn hjemmeside. :-)
15.01.2005:
Det er Trines 5 års fødselsdag her til morgen og hun stod straks op for at se til dyrene. "Mor, Mor... Juan hopper på Rosa", skrålede Trine og det var ganske vist!
Så nu venter vi nok små rosetunger en gang i marts! ;o)
09.01.2005:
Lavet skabsbur 1. :-)
05.01.2005:
Rosa er stadig strid ved lille Kiara, så jeg tager en hurtig beslutning og sætter Rosa sammen med Juan... det er også ved at være på tide, hvis Rosa skal prøve at have unger.
03.01.2005
Ansøger om opdrætternavn Niffer