Ensfarvet rød og californians - også i skimmel, satin og crested

Du er her: Hjem > Dagbog 2024 > Dagbog 2019

Dagbog 2019

31.12.2019:
 
Godt nytår til venner og bekendte. Det har været et rigtig hårdt år, hvor vi mistede begge mine forældre og skulle rydde op i min mors plejebolig og sælge deres hus og få styr på alting. Derfor havde vi også skåret ned i vores opdræt og jeg har kun været på 2 udstillinger her sidst på året, da overskuddet ikke har været der. Jeg håber på at komme mere på banen i 2020 og det blev også året, hvor jeg kom i DMF's bestyrelse igen på GF i november.
 
28.12.2019:
 
I dag er Niffer's Vila og Kalais flyttet til Sjælland til Primdahls Opdræt og Niffer's Vaffel ditto til Magnolias Opdræt.
 
24.12.2019:
 
Der blev født 2 julekuld i dag... først Maya Iza ved 11-tiden. Hun fik 2 piger og 1 dreng. Dernæst Klokkeblomst ved 15.30-tiden. Hun fik 3 piger og 1 dreng. 3 har hvirvler. Dejligt de kom, inden vi skulle afsted til julemiddag.  Det var årets sidste kuld. 
 
23.12.2019:
 
I dag kom Niffer's Jaymie retur. Han blev solgt for 2 år siden til en familie med en ældre han og aftalen var, at Jaymie kom tilbage, når den gamle ikke kunne mere.
Det var så nu. Jaymie er en stor flot han med masser af hvirvler. 
 
21.12.2019:
 
Jeg kom ud til en stor fugtig nyfødt bebs hos min røde hun Anya. En dreng på 140 g. Meget fin og veltypet, men desværre har Anya renset hans ører alt for grundigt, så de er lidt flossede i kanten. 
 
20.12.2019:
 
I dag blev Zethes afhentet og flytter til Aarhus - Lenes ene dreng har desværre mistet sin burkammerat. 
 
13.12.2019:
 
Trines kælehun Lilja fødte 2 fine bebser kl. 0.15 i nat. En dreng og en pige. Den røde hununge Niffer's Santana flytter til Norge. Held og lykke med hende Siw.
 
11.12.2019:
 
Min røde hun Jenna har født et stort enebarn ved 16-tiden... kom ind til en fin tør bebs. Det er en dreng på 160 g.
 
08.12.2019:
 
I dag er Niffer's Wilbert flyttet til Silkeborg, hvor han skal gå sammen med Niffer's Devon, der desværre har mistet sin ældre makker.
 
07.12.2019:
 
I dag er Niffer's Windie flyttet til Bauns Opdræt og hanungerne White Wing og Machu Wilton flyttet til Ikast.
 

30.11.2019:

Niffer's Elliot, rød skimmel, er vendt hjem i dag, da hans makker desværre er død.


27.11.2019
:

I dag er de røde hanunger Niffer's Machu Undarin og Niffer's Ultivo flyttet
hjem til en dame fra Aarhus.
 
24.11.2019:
 
Mine resultater fra udstillingen i Sig d. 23.11.19:
 
Dommer: Dorte Hansen
RV red cali - Niffer's Machu Cashmir - cert + BOB + BOG + BIS
Red roan: Niffer's Damaris - cert + BOB + BOG + DKCHpb
Red roan: Niffer's Jolene - cert + BOB-R
Red self: Niffer's Izalina - cert + BOB
Red self: Niffer's Chivas - 1/1
 
Dommer: Camilla Hansen
RV - Niffer's Machu Cashmir - cert + BOB
Red roan: Niffer's Damaris - cert + BOB + BOG2
Red roan: Niffer's Jolene - cert + BOB-R + DKCHpb
Red self: Niffer's Izalina - 1/1
Red self: Niffer's Chivas - 1/1
 
Tak for en superhyggelig udstilling til Teamet. Det var helt overdådigt med alle de præmier og bankogevinster. Med hjem kom også en lille rød pige fra Rodbedes.
 
 
22.11.2019:
 
I dag er den røde hununge Niffer's Sangria flyttet hjem til Sidsel fra Viby, hvor hun skal gå sammen med 3 andre hunner fra os og hygge sig.
 
08.11.2019:
 
Jeg stod op kl. 6.21 for at se til min drægtige cali pige Estefania og så sad hun med veer. Hun fødte nemt og hurtigt 4 fine små bebser - 1 creme skimmelpige, 2 hvide drenge og en safran dreng. Vægte fra 79-98 g, så de er ikke så store. De har mærkeligt nok alle røde øjne, selvom begge forældre er sortøjede. 
 
02.11.2019:
 
Jeg tog lige et sidste kig ind til vores drægtige kælepige Foxy Bell inden sengetid og så var hun sørme lige gået i gang med at føde. der kom i alt 4 bebser: 2 hvirveldrenge, 1 hvirvelpige og 1 glat pige. Fødslen gik fint og hun klarede det hele selv.
 
01.11.2019:
 
I dag er hanungerne Niffer's Seppo og Niffer's Tristan flyttet til henholdsvis Aarhus og Fredericia, hvor de skal gå med hver sin voksne han.
 
28.10.2019:
 
Jeg stod op til 2 fine tørre bebser hos min røde hun Twix. 2 drenge på 155 og 130 g. Mulighed for cali.
 
06.10.2019:
 
I dag er Cherry flyttet til Sabro, hvor hun skal gå sammen med Luna herfra (Niffer's Unitessa) og en gammel pige Nellie.
 
04.10.2019:
 
I dag stod jeg op til et tørt stort enebarn hos min røde cali Niffer's Maya Elvira - 1 dreng på 135 g.
 
03.10.2019:
 
I dag stod jeg op til 3 fine nyfødte stadig fugtige bebser hos min røde hun Brianne. Det viste sig at være 2 piger på 104 og 110 g samt 1 dreng på 115 g.
 
29.09.2019:
 
I dag er de røde hanunger Niffer's Irwing og Niffer's Quinton flyttet til Haderslev.
 
28.09.2019:
 
Mine resultater fra udstillingen i Klovborg d. 28.9.19:

Dommer Kenneth Hansen:
Niffer's Kasandra - rød satin: cert + BOBJ + BOGj
Niffer's Anya - ensfarvet rød: cert + BOB
Niffer's Chivas . ensfarvet rød: cert + BOB-R
Niffer's Damaris - rød skimmel: cert + BOB + BOG
*******************************************
Dommer Patric Sch-mitz/ Steffen (BIS):
Niffer's Kasandra - rød satin: cert + BOBJ + BOGj
Niffer's Anya - ensfarvet rød: cert + BOB + BOG2
Niffer's Chivas . ensfarvet rød: cert + BOB-R
Niffer's Damaris - rød skimmel: cert + BOB + BOG + BIS3
***********************************************
Det blev fuldt hus på certer og en BIS placering til min dejlige skimmelpige Niffer's  Damaris. Så kan man kun være glad. :-)
Tak til Team Power Puff for en god og veltilrettelagt udstilling og tak til dommerne. Tillykke til alle vinderne.
 
26.09.2019:
 
Vi er hjemme igen efter en dejlig ferie på Madeira. Tak til Lea for at have passet de kære mutter så fint. :-)

14.09.2019:
 
I dag er Niffer's Riyana solgt til en opdrætter fra Randers.

31.08.2019:

I dag er hanungen Niffer's Percy flyttet til Silkeborg som makker til Kasino.
 
28.08.2019:
 
I dag er hanungen Niffer's Mickey Finn og den røde han Niffer's Wesley flyttet til Aarhus.
 
24.08.2019:
 
Hanungen Niffer's Machu Ozelot er i dag flyttet til Kbh.
 
17.08.2019:
 
I dag er hunnen Niffer's Maya Vitani flyttet til Randers sammen med sin skimmelhununge Odetta. :-)  Den røde hun Niffer's Dafne flytter til Norge i forbindelse med udstillingen i Fårup i dag og hanungen Niffer's Machu Osvald flytter
til København.  Tak for hjælp med transport Tina, Cille og Lasse.
 
16.08.2019:
 
I dag er hanungen Niffer's Osman flyttet til Skanderborg, hvor han skal gå sammen med en voksen han Loke, der har mistet sin ældre makker.
 
14.08.2019:
 
Hanungen Niffer's Olivan er flyttet til Galten sammen med en hanunge fra Bauns.
 
12.08.2019:
 
Jeg stod op til en fin tør hvirvelbebsepige hos Trines kælehun Lilja. Mest hvid med farvet hovede og en vægt på 122 g. :-)
 
11.08.2019:
 
I dag er cali hannerne Niffer's Machu Hefaistos og Niffer's Machu Cashmir kommet retur. De kan ses under Hanner.
 
10.08.2019:
 
I dag er hunungen Niffer's Nadima flyttet til Rodbedes Opdræt og skimmelsøsteren Niffer's Nayana er flyttet til Aarhus, hvor hun skal gå sammen med Niffer's Elina. 
 
09.08.2019:
 
Øv, øv og tre gange øv... jeg har jo gået og holdt øje med Cherry, der efter planen (dag 70 efter parring) skulle føde i dag... Trine har holdt øje, mens jeg var på arbejde og jeg har kigget til hende cirka hver halve time lige siden jeg kom hjem. Så kigger jeg igen ved 23-tiden og så har hun fa... født og ikke pakket en eneste unge ud.  Jeg reddede den sidstfødte og var lige ved at redde en mere, men desværre var den for kold. Hun havde bare lagt dem rundt omkring og ikke gjort en pind. Ej hvor er det bare synd og sikket et spild. Hun er ellers glad for den, der er i live... men ikke takket være hendes indsats. Øv. 
 
05.08.2019:
 
I dag er hanungerne Niffer's Mojito og Niffer's Manhattan flyttet hjem til en familie fra Højbjerg. :-)
 
28.07.2019:
 
Hunungen Niffer's Mai Tai er flyttet til Silkeborg, hvor hun skal gå sammen med Niffer's Blazie, der desværre har mistet sin burveninde.
Og så en hård fødsel sidst på eftermiddagen... jeg var allerede begyndt at tænke på dyrlæge. Jeg opdagede kl. 15.30, at min røde skimmel Niffer's Jolene sad med veer, men der hang kun en vandboble ud af hende bagi. Jeg gav hende lidt tid, men en halv time senere var der stadig ikke sket fremskridt og veerne var små. Så ud i en kasse, give hende væske med kalk og druesukker og rive hul på vandboblen. Så kom der gang i veerne og jeg kunne ane en snude af en unge. Den kom dog ikke længere ud, så jeg måtte have fat ved tænderne og lirke den ud. Den gispede, men klarede det desværre ikke. De næste 3 unger kom bagvendt, en endda med et enkelt bagben først og jeg måtte hjælpe alle 3 unger ud. Dem fik jeg heldigvis i gang - 2 store piger på 125 g hver - en rød og en skimmel samt en rød dreng på 99 g. Far er Niffer's Tasano. Så er man glad for at være hjemme og kunne hjælpe... ellers var der ingen unger, der havde klaret det og spørgsmålet er, om Jolene selv ville have kunne få dem presset ud. Jeg tvivler. Nu nusser Jolene om ungerne og æder moderkager. Jeg er bare lettet!
 
20.07.2019:
 
I dag er Niffer's Levis flyttet hjem til Brownie  i Aarhus, der desværre har mistet sin burkammerat.
 
16.07.2019:
 
Så måtte jeg lige agere fødselshjælper her til morgen for min røde cali Maya Vitanie. Hun var giga... tæt på 1800 g, så jeg har holdt skarpt øje med hende de sidste dage. Jeg tjekkede kl. 6.30 i morges og igen kl. 9 og der sad hun med veer. Hun havde fået hovedet på ungen presset ud, men var for stor til at komme ned og hale den ud, så jeg tog hende ud i en kasse og fik lirket ungen ud. I live heldigvis. Der kom 4 mere og jeg pillede hinden af de 3... Så godt jeg var der og kunne hjælpe. 4 hanner og 1 hun. 3 er skimler. Vægte fra 102 - 118 g. Vitani havde gået med 2 hanner uden resultat og så fik hun min træfsikre skimmel Gandalph og blev drægtig næsten med det samme.


09.07.2019
:

 
2 hanunger har fået nye hjem i dag... begge som makker til en han, der har mistet deres burven. Niffer's Jaguar og Niffer's Legolas.  Begge er flyttet til Århus.
 
08.07.2019:
 
Min røde skimmel Layla har født 3 fine piger i formiddags. 1 skimmel på 108 g og 2 røde på 118 og 124 g.

05.07.2019:

Den røde han Niffer's Wesley er kommet retur, da hans ældre burven desværre døde og familien ikke ønskede at have marsvin mere. Han kan ses under Hanner.

28.06.2019:

I dag er hunungen Niffer's Juma flyttet til Lystrup, hvor hun skal gå sammen med Niffer's Chessa, der desværre har mistet sin veninde.  Hanungen Niffer's Jerry er flyttet til Randers, hvor han skal gå sammen med Niffer's Esfahan, der har mistet sin kammerat og endelig er hanungen Niffer's Machu Kasino flyttet til Silkeborg, hvor han skal være burven for Niffer's Timon, der også har mistet sin ældre kammerat.
 
27.06.2019:
 
Niffer's Odessa er flyttet til Sorring for at være burveninde med en ældre hun, der har mistet sin søster.
 
24.06.2019:
 
Da jeg kom ind til aftenfodringen opdagede jeg 4 fugtige unger hos vores trefarvede kælehun Malibou. Det viste sig at være 1 pige og 3 drenge i helt forskellige farver. Meget søde og fine. :-)
 
22.06.2019:
 
Hanungen Niffer's Machu Iulian er flyttet til Århus, hvor en ældre han manglede en makker.
 
10.06.2019:
 
Kælehunnen Sally er i dag flyttet til Malling, hvor hun skal være selskab for Becky, der desværre har mistet sin burkammerat.
 
10.06.2019:
 
De 2 hanunger Niffer's herbert og Niffer's Machu Harley er i dag flyttet til Aarhus.
 
04.06.2019:
 
Jeg stod op til tøre bebser hos min røde hun Jenna til morgen. 2 drenge og 1 pige. Den ene dreng er endda satincrested. Det er sidste kuld efter Niffer's Chico, som vi desværre har mistet for nyligt. Han har tidligere kun lavet ét enkelt kuld sjovt nok også med Jenna og vi troede egentligt, at han var steril, da han har gået med en masse hunner uden resultat. Så heldigt at vi fik et kuld efter ham her på falderebet.
 
03.06.2019:
 
Kastraten Niffer's Duke har i dag fået nyt hjem, hvor han skal gå sammen med 2 hunner. :-)
 
01.06.2019:
 
Da jeg kom ud til aftenfodringen, opdagede jeg at min røde california hun Maya Undina var i færd med at føde. Hun fik 3 bebser... 2 drenge og 1 satinpige. :-)
 
30.05.2019:
 
I dag er rødskimlerne Niffer's Nico og hanungen Niffer's Garry flyttet hjem til en familie fra Silkeborg.
 
28.05.2019:
 
Jeg stod op ved 5-tiden for at kigge til mine 2 drægtige hunner og opdagede, at min røde hun sad med 2 unger under sig ved madskålen. Der sad en unge under hængekøjen med delvis indtørret hinde på bagkroppen og så lå der 2 tilsyneladende døde unger i det tredje hjørne. En var desværre også død - der var stadig hinde i hovedet, men den anden unge, der var iskold og våd kom med nogle små spæde piv, da jeg tog den op. Så det kan nok være at jeg kom i gang med at gnide den varm og tør. Den gispede også, så det var med nød og næppe, at jeg fik gang i hende. En lille rød pige. Men ved 7-tiden kunne jeg sætte hende ind til moren igen dejligt varm og tør.  Cassie fik 2 røde unger og 2 skimler... 2 af hver køn.  Godt at jeg ikke kom op bare 5 minutter senere, for så tror jeg ikke, at ungen havde klaret det.
De voksne hunner Maya Ellinor og Strit er i dag flyttet hjem til en familie fra Århus.
 
24.05.2019:
 
Min røde calihun Maya Iza har født 3 fine bebser til morgen. 1 pige på 135 g og 2 drenge på 137 og 120 g.
 
19.05.2019:
 
Kastraten Santini er flyttet hjem til en familie, hvor han skal holde styr på et par skrappe damer. :-)
 
10.05.2019:
 
Min crestede røde calihun Maya Hotlips har født 3 fine bebser i løbet af aftenen. 1 pige på 146 g og 2 drenge på 124 og 73 g.
 
04.05.2019:
 
I dag er Niffer's Indigo og hanunen Niffer's Figo rejst hjem til en familie fra Silkeborg og Niffer's Zippy og hanungen Niffer's Findus er flyttet til Mesing.
 
02.05.2019:
 
Jeg stod op til et nyt kuld hos min røde hun Odessa. Hun fik 2 drenge - den ene skimlet ligesom hans far Yapetus.
 
01.05.2019:
 
Hanungen Niffer's Feodor er flyttet til Odense, hvor han skal gå sammen med Niffer's Machu Watson.
 
29.04.2019:
 
Hunungen Niffer's Elinore er flyttet til Nr. Vissing, hvor Dixie desværre havde mistet sin burveninde.
 
28.04.2019:
 
Hunungen Niffer's Elina og hendes mor Sally er flyttet hjem til en familie fra Silkeborg.  :-)
 
27.04.2019:
 
Den creme cali Niffer's Machu Cremeux flytter til Sverige. Tak for hjælpen til transport til Christina Rørbæk.

22.04.2019:

Cali skimlen Niffer's Machu Vulcano er i dag flyttet til Tyskland.  Tak for transport til Bettina. :-)

14.04.2019:

Så blev det endelig tid til en større opdatering. Da begge mine forældre desværre begge er gået bort i henholdsvis februar og marts måned, har jeg måttet bruge mine kræfter og energi andetsteds. Vi har også reduceret lidt i opdrættet af samme grund og solgt en del dyr fra. Nu er vi ved at være på et overkommeligt antal også taget i betragtning, at Trine har meget andet at se til, da hun bliver student til sommer.

13.04.2019:

Hanungen Niffer's Domino er i dag flyttet til Hjortshøj, hvor han skal gå sammen med Niffer's Eddy, der desværre har mistet sin burkammerat på 6 år.
 
11.04.2019:
 
Hunungen Niffer's Beauty Princess er flyttet til Hørning, hvor hun skal gå sammen med Niffer's Namira, der desværre har mistet sin burveninde.
 
04.04.2019:
 
De 2 unghanner Niffer's Dino og Niffer's Machu Camelot er flyttet til Rusland.
 
31.03.2019:
 
Jeg stod op til 4 fine tørre unger hos min kælehun Klokkeblomst. 1 pige og 3 drenge.
 
28.03.2019:
 
Trines kælehun Sally Sne har født 3 fine piger i løbet af formiddagen.
 
25.03.2019:
 
Hannerne Niffer's Eddy og Niffer's Xarinjo (Coal) er i dag flyttet til Hjortshøj.
 
21.03.2019:
 
Hunnerne Niffer's Maya Fantasia og Niffer's Delfina er i dag flyttet hjem til en familie fra  Århus.
 
19.03.2019:
 
California hunnen Niffer's Maya Snowflake er flyttet hjem til en familie fra Århus, hvor hun skal gå sammen med en kastrat og et par hunner.
 
14.03.2019:
 
Den røde hun Niffer's Melody er flyttet til Århus, hvor hun skal gå sammen med en hun, der har mistet sin veninde.
 
09.03.2019:
 
Niffer's Maya Yacuma og Niffer's Becky er i dag flyttet hjem til en familie fra Århus.

02.03.2019:

I dag er den røde hanunge Niffer's Buster flyttet til Arhus, hvor han skal gå sammen med Niffer's Sheran.

28.02.2019:

Min røde hun Twix har født 5 bebser engang i løbet af eftermiddagen. hele 4 piger og 1 dreng. Drengen og en af pigerne er skimler ligesom far Yapetus. :-)

27.02.2019:

Niffer's Dumle er flyttet til Aarhus, hvor en ældre hun havde mistet sin burkammerat.

26.02.2019:

I dag er Niffer's Machu Hefaistos og Nifer's Machu Cashmir flyttet hjem til en familie fra Aarhus.

24.02.2019:

Niffer's Ricotta er flyttet hjem til en familie fra Aarhus, der desværre havde mistet det ene af deres hunmarsvin.

17.02.2019:

I dag er hanungerne Niffer's Machu Altair og Niffer's Machu Cisco flyttet hjem til en familie fra Aarhus.

04.02.2019:

Tidligt i morges sendte jeg 4 dyr med kurér til Tjekkiet. Held og lykke med Red Ruby, Evanna, Xander og Dwalin. :-)   Har siden hørt, at de var godt fremme hos køber ved 19-tiden. :-)
 
03.02.2019:
 
I dag er 6 dyr flyttet til Sjælland. Held og lykke med Lancelot, Enjoy og Divina, Mie og held og lykke med Merle, Smilla og Rio, Rikke. :-)
 
01.02.2019:
 
I dag er kastraten Black Dior flyttet til Silkeborg.
 
31.01.2019:
 
I dag er Niffer's Aquila flyttet til Lindemoses Opdræt.  Da jeg stod op, havde min røde hun Jenna født 4 fine bebser tidligt på morgenen. 2 piger og 2 drenge. De 3 er skimlede efter deres far Gandalph.

27.01.2019:

Jeg var desværre ikke med på weekendens Winners Cup udstilling på Fyn, men der var alligevel 2 pokaler til mine dyr.
Min dejlige røde skimmeldreng Jappe (Niffer's Yapetus) er blevet årets Nonself AOV i 2018 og min skønne hvide cali Niffer's Maya Snow Queen er blevet årets Rare Variety 2018, så jeg er meget glad. :-)  Fotos kommer... Marianne Ribergaard har været så sød at tage pokalerne med fra Fyn, så jeg skal bare lige have dem hjem. :-)

 

19.01.2019:

I dag er Niffer's Xerafina og Izmene flyttet til Møldrup, hvor de skal gå sammen med en kastrat.

17.01.2019:

I dag har jeg sendt 4 røde afsted til England og de skulle være fremme i morgen fredag. Tak til hjælp for transport til Kolding, Jytte Kruse og videre til England, Kent Musmannen.  (Har senere hørt at dyrene kom frem i god behold).

13.01.2019:

I dag er skimlen Aywa flyttet til Amager og hanungen Niffer's Emoji flyttet til Silkeborg, hvor han skal være ven med en voksen han, der har mistet sin ældre makker.

12.01.2019:

I dag er Niffer's Maya Snowwhite flyttet til Sjælland.

06.01.2019:

I dag er Niffer's Gulnare og Niffer's Isaac flyttet til Ribergaards Opdræt.

05.01.2019:

Niffer's Hannibal Jr. er flyttet permanent ind hos Lindemoses Opdræt, da vi skærer ned.

03.01.2019:
I aftes opdagede jeg et fint tørt kuld hos min røde cali hun Maya Hotlips... 3 bebser, heraf 2 piger.
 
1.1.2019:
Niffer's Tiger Lily er flyttet til Lystrup i dag.
 
 
Godt nytår til alle venner og bekendte.
« forrige  |   top  |   næste »

Powered by CMSimple | Template by CMSimple | Login